Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Fattigdommen i Moskov I—XVII - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
204
Hvis den stolte Følelse af egen Fortræffe-
lighed, som opfyldte mig, ikke havde omtaaget
mine Begreber, vilde jeg blot have behøvet at tage
disse forskjellige unge og gamle Menneskers for
største Delen svage og sandselige, men ikke desto
mindre godmodige Træk lidt nærmere i Øjesyn, for
at overtyde mig om, at deres Ulykke ikke paa
nogen Maade stod til at redde ved Hjælp af noget
udvortes, at de umulig vilde kunne føle sig lykke-
lige i nogensomhelst Stilling, saafremt deres Livs-
anskuelse ikke blev forandret, at de aldeles ikke
kunde siges at udgjøre en særlig Menneskeklasse
for dem selv, men at de kun var som Folk er
flest. Idet jeg mindes, hvorledes jeg navnlig følte
mig trykket ved Samkvemmet med denne Art ulyk-
kelige, forstaar jeg nu, hvoraf det kom: disse ulyk-
kelige var som et Spejl, hvori jeg saa’ mig selv.
Hvis jeg dengang havde kunnet sætte mig nærmere
ind i det Liv, som jeg og mine Lige fører, vilde
jeg have indset, at der ikke er nogensomhelst
væsentlig Forskjel mellem os og dem.
Selv om Folk af mine Lige, som nu bebo de
store Lejligheder i Byens Hovedgader, ikke ere
henviste til at tage Ophold i „Fæstningen“, eller
hver Dag have en Mulighed for at kunne sætte sig
til et rigt dækket Bord i Stedet for at maatte lade
sig nøje med Sild og Brød eller stegt Lever til
Morgen, Middag og Aften, saa forhindrer det os
dog ingenlunde fra at være fuldkommen lige saa
ulykkelige, som disse vore Lidelses-Fæller i „Fæst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
