Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Fattigdommen i Moskov I—XVII - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
172
om, havde allerede den Følelse af Bebrejdelse og
Anger, som var opstaaet hos mig i Begyndelsen,
veget Pladsen for en selvbehagelig Bevidsthed om
min egen Fortræffelighed i Forbindelse med Ønsket
om at finde Lejlighed til at lade den komme for
Dagen.
„Det kan saamænd gjerne være,“ sagde jeg til
mig selv, „at det ikke egentlig talt er mig og mit
overdaadige Levnet, som her bærer Skylden, men
at man maa søge den i de Forhold, som Livet nu
en Gang i Kraft af Nødvendigheden fører med sig.
Selv om jeg ogsaa skiftede Levevis, vilde det dog
ikke kunde afhjælpe det Onde, som her foreligger;
det eneste jeg herved opnaaede vilde være, at gjøre
mig selv og mine nærmeste ulykkelige, medens
hine sørgelige Forhold uforandret vilde vedblive at
eksistere. Som en Følge heraf bestaar Opgaven
derfor ikke, som jeg først havde tænkt mig, i at
foretage en Forandring i min Levemaade; men i
af al Magt at medvirke til at forbedre de ulykke-
liges Kaar, som have vakt min Medlidenhed.
Hovedsagen er at, jeg som et godt og retskaffent
Menneske, føler Trang til at gjøre godt imod
Næsten.“
Jeg gav mig nu til at udkaste Planer til en
veldædig Virksomhed, hvorved jeg ret kunde lægge
alle mine fortræffelige Egenskaber for Dagen. Saa
meget er dog vist, at jeg herunder hele Tiden i
min Sjæls Inderste havde en Følelse af, at det jeg
foretog mig, ikke var rigtigt; men som det ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
