Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Valfart til den hellige Grav - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
79
Han traadte nærmere. Paa Gulvet bag ved Ovnen
fik han Øje paa en kvindelig Skikkelse. Det var
formodentlig Moderen til Drengen. Hun laa med
lukkede Øjne og trak Vejret kort og hæst, medens
hun snart trak Foden op under sig, snart igjen
stødte den fra sig.
Bedstemoderen løftede Hovedet og fik Øje paa
Jeliséj.
— Hvad vil Du? siger hun: — Hvad har Du
nødig? Vi har ikke noget.
Jeliséj nærmede sig hende, idet han sagde:
— Jeg kom blot. Bedstemoder, for at faa lidt
at drikke.
— Her er ingen, som kan give Dig noget.
Gaa Du din Gang.
— Har I da heller ingen til at tage sig af
Kvinden dér? Det er jo en Ynk at se som hun
ligger.
— Nej, gode Ven. Manden ligger og dør ude
i Gaarden og her er vi ved at gaa samme Vej.
Ved Synet af den fremmede var Drengen hørt
op at græde; men da Bedstemoderen tog til Orde
begyndte han igjen at klynke og rykke hende i
Ærmet, medens han raabte: „Brød, Bedstemoder,
Brød!“ og paa ny stak i at græde.
Ligesom Jeliséj skulde til at udspørge den
gamle Kone nærmere, kom Manden, som han havde
set ude i Gaarden væltende ind i Stuen. Støttende
sig til Væggen vilde han gaa hen og sætte sig paa
Bænken, men naaede den ikke og faldt om i Krogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
