Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•183
eget Udsagn havde lian jo havt et af de mørkeste
Øjeblikke i sit Liv, da han modtog Underretningen
om, at Storthinget i 1827 havde fejret Dagen, og
alle de Forholdsregler, der blev tagne for at hindre
Festligholdelsen, er altfor bekjendte til her at
gjen-tages. Den ældre sindige Slægt, der var enig med
Kongen i, «at Verden ikke var frigjort ved, at man
udbragte en Skaal for Friheden», fandt, at der under
disse Omstændigheder var for meget at tabe og for
lidet at vinde ved en altfor exklusiv og støjende
Højtideligholdelse, og bøjede sig derfor under Kongens
Vilje. Men den yngre, mere ubesindige og
voldsomme Greneration tænkte ikke saaledes; den
ud-skjældte de ældre for daarlige Patrioter og
festligholdt Dagen alligevel. For dem maatte jo ogsaa
Festligholdelsen have en ganske anderledes stor
Betydning. For dem var jo 17de Maj fremfor alle
andre Dage den Dag, paa hvilken Nationen hævdede
sin Betydning og sin Selvstændighed; og Karl Johans
Uvilje bidrog saa langtfra til at virke hæmmende,
at den tvertimod opflammede dem til en saameget
bestemtere Optræden. Den «almene Vilje», der
skulde være den højeste Autoritet i alt, vilde nu
prøve sine Kræfter paa en større Opgave, den vilde
vove at stille sig i Skranken mod Kongen selv, den
vilde lære ham at respektere den og tage mere
Hensyn til dens Ønsker for Eftertiden. Oftere bleve
slige Tanker aabent udtalte: «Just nu burde Dagen
fejres af konstitutionel Modstandsaaand, fordi Al-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
