Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
mest centrale Del (fjorten Strofer i Digtets Midte);
herfra gaar Digteren over til den tredie og sidste
Afdeling, der er akkurat ligesaa stor som den første
(sex Strofer). Den begejstrede Skildring af Naturens
Herlighed ender nemlig med, at Digteren, henrykt
over Lærkens Sang, udbryder:
O lille søde Fløjtenist
Hvo gav dig disse Egenskaber?
hvorpaa Ekkoet danner Overgangen til Skaberens
Pris i Slutningsstroferne ved at give sit bekjendte
Svar: «En Skaber!». Som man ser, udmærker
dette Digt sig ikke blot ved en omhyggelig Orden,
men endog ved en stræng Symetri. Den samme
Orden gjenfindes, som sagt, i de fleste af Tullins
Digte, og den udmærker de enkelte Strofer, ja
endog de enkelte Perioder og Sætninger. Versene
skrider langsomt og afmaalt frem, Subjektet træder
op, ledsaget af sit epitheton ornans, Prædikatet
følger efter med sit Adverbium, Ordene kjæder sig
sammen til velformede Sætninger, Sætningerne til
afrundede Perioder ligesom i en omhyggelig
udarbejdet Tale. Sker der en enkelt Gang en
Afbrydelse i Foredragets regelmæssige Gang, da er den
som oftest vel beregnet — saaledes f. Ex. hint
Sted i «Maidagen»:
Hvor — O min Muse lad os sky
En Sværm, som Luften selv anstikker.
Da Cramer angreb dette Sted, svarede Tullin
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
