Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
den gamle Kristiaiiiapoets Bekostning, men et saadant
Arbejde er saa ufrugtbart, og de Laurbær, der kan
vindes derved, saa tarvelige, at det ikke lønner
Umagen at deltage i Konkurrencen.
Langt interessantere end at plukke disse
Gaaseurter paa det kritiske Fælled — for at laane et
Udtryk, som en berømt dansk Kritiker en Gang har
brugt i Anledning af Scribe — er det efter min
Mening at lægge Mærke til, hvor engelsk Tullins
Poetik er, eller rettere sagt,: hvilket nært Slægtskab
der er mellem disse Forestillinger om Poesien og de,
der samtidig var de herskende i England. Slaar
man op i Begyndelsen af Popes «Essay on criticism»,
vil man gjenfinde Tullins Poetik i dens væsentligste
Træk. Den aristoteliske Sætning, at Poesien er «en
Efterabeise af Naturen», at dens Regler er hentede
fra Naturen, opfattedes jo af Pope og af hele hans
engelske Samtid ligesaa naturalistisk, som Tullin
opfattede den, medens Klopstock, der jo ogsaa
aner-kjendte denne Sætning, tog den langt mindre alvorlig
og langt mere overfladisk. Tullins Lære 0111 den
jævne, naturlige, letfattelige Stil stemmer jo aldeles
med det Stilideal, der anerkendtes af Datidens
engelske Forfattere, og denne Sands for Orden, denne
«Skjønsomhed til at udvælge de netteste, mest
levende og udsøgte Ord» nedstammer jo øjensynlig
fra den engelske Klassicisme. Baade sin Naturalisme,
sin Ordenssans og sine Forestillinger om Stilen har
da Tullin erhvervet sig ved flittig Læsning af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
