- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / V Bind. Familien paa Gilje. /
57

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kapteinen stod en Stund uden at sige et Ord; Aaren
svulmede blaa op i Panden, og Ansigtet blev rødt som
Uniformskraven.

«Naa saa den» —

Han drev rasende Ola én under Øret. «Staar Du og
truer Hesten, din Svinehund!»...

Da Stor-Ola gav Kvældforet, indfandt Kapteinen sig
igjen i Stalden. Han tog Lygten og lyste hen paa Borken.

«Nytter ikke at kurere Dig for at gaa i Grøften ... Se
der, tag det Markstykke, Ola, saa har ialfald Du
Fortjeneste paa den!»

Olas brede Ansigt lyste polisk op:

«Doktoren faar nu forsyne sig vel med Planker; for
den, han fik, aad op tre totoms, mens vi havde den»...

«Du Ola!» nikkede Kapteinen, «det er ikke værdt at
lade ham høre andet end, at den ser med begge Øinene
hos mig.»

— Da Stor-Ola paa Vaarsiden i Isslasket kjørte
Vedlæsset hjem fra Giljeteigen, maatte han vige op i
Snekanten for Doktor Rist, som kom i Smalslæde fra
Nordbygden.

«Driver med Borken, ser jeg? — Har Kapteinen faat
Ret paa den? ... Skjever vel lige hardt i Veisiden?»

«Nei var det likt! Kapteinen var nok den, som fik
Raad med det; — han er ikke mere skakkjørt nu end
jeg!»

«Kan tro det, din Løgnhals» ... mumlede Doktoren,
idet han smeldte paa Hesten og strøg videre.
V.

Kapteinen var i et forfærdeligt Humør; det drønede
i Dørene hele Formiddagen ...

Ved Middagstid var der et lummert Pusterum,
hvorunder Jørgen og Thea sad med Øinene ned i Tallerkenen
høist forsigtige for ikke at give nogensomhelst Anledning
til en Udladning.

Frugten af Jørgens bedste Bestræbelser for at gjøre
sig ubemærket var imidlertid som vanligt mindre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/5/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free