- Project Runeberg -  Fra Lier og Fjelde /
16

(1900) Author: Peter Berendt Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

" 1D

til et Sted, der mere end noget andet mindede om Hjem
og Venner, og dog er det saaledes!

Den gamle, fattige Kone, der huser mig — Anna Sophie
Tausen — tjente hos Pastor Nielsen i Kvalb6, da for 30
Aar siden stud. med. Carl Feilberg færdedes heroppe som
Rostrups Ledsager og Assistent paa en botanisk Ekskursion;
hun fulgte siden med Pastor Nielsen til Danmark og har
i mange Aar været Husbestyrerinde i Odden Præstegaard,
indtil Præsten døde, og hun igen flyttede op til sit
Ungdomshjem; hvad Jomfru Tausen under sit ensomme Liv
her har opbevaret i Erindringen lyder utroligt, men sandt
er det, at den venlige, gamle Sophie kunde fortælle mig
mine Søskendes Navne og kendte til Punkt og Prikke
deres Livsforhold, og hvad der vedrørte vort Hjem for en
Menneskealder siden, som om hun havde tilhørt det.

Saa maatte jeg da fortælle hende, hvad der i de senere
Aar var passeret, om at gamle Fader i Dag for 2
Maaneder siden sov ind, mens Klokkerne ringede Store
Bededags Aften; og alt imens jeg taler og hører, ser jeg ud af
Vinduet og undrer mig over, hvor jeg er!

Hovebugtens Vandspejl ligger dybt under Huset, og
paa den anden Side hæver Fjeldet sig, der adskiller fra
Porkere; en lille Ø med grønt Græs ligger i Sydøst, uden
ophøjede Klippepartier, det er det eneste, der minder lidt
om hjemlige Forhold i den ydre Natur, men her indenfor
er hjemligt og lyst i den tarvelige Stue, hvor et groft tegnet
Billede af Frelseren paa Korset indtager Hæderspladsen;
en ydmygt bøjet Skikkelse nærmer sig ham og Korset ad
en Trappe, hvis Trin ere mærkede:

Kærlighed, Sagtmodighed, Ydmyghed,
Taalmodighed, Selvfornægtelse.

I al sin Tarvelighed en klar og dybsindig Fremstilling

af Vejen til Livet!

Det blev altsaa ikke Store Dimon i Dag, men den
fattige Kones Hjem i Hove! Baaden, en Ottemandsfarer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lierfjelde/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free