Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
MIN SOMMERSANG.
vendte, skyldfrie blik er skabningens ypperste!
At de, og bare de, er det eneste paa jord, som
aldrig skuffer og bedrager!
Menneskene mister sin glans, en for en —
noget var det med dem alle; thi alle havde
de syndens arv. Og dyrene? Selv sødest fugl
med uskyldsklare kvidder kan grusomt myrde,
hakke hjernen ud af sit offer, ribbe og plyndre!
End liden vinget sommerfugl? Mister støvet,
naar jeg rører ved den!
Men du, skogens ranke træ, og du markens
svaiende græsstraa, og allermest du, engens lyse,
fine blomme — aldrig har du skuffet noget levende
væsen. Om jeg stirrer paa dig gjennem
forstørrelsesglas, som vilde gjøre menneskets hud til
grovest lær og hans øie til et bergtrolds, saa
blir du bare finere og fagrere, du naturens
mesterstykke, du engens lyse, fine blomme, som
endnu aldrig bedrog!
Og derfor — ikke fordi du er saa fager,
ikke fordi du dufter saa bedaarende sødt i
sommernatten — men fordi du aldrig skuffed eller
bedrog, fordi synden gik dig forbi, glemte dig,
da den mærked os andre — derfor elsker jeg
dig mest, du skogens ranke træ i sommernattens
sus, du svaiende græsstraa udenfor min dør, du
uskyldsrene blomme paa min eng!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
