Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 23 —
En dag var der kommet en skrækkelig fremmed
hund ind i hønsegaarden hos en doktor, som bodde i
vor nærhed. Hunden havde bidt ihjel flere høns og var
aldeles rasende, saa ingen turde gaa ind til den. Dette
faar vor lystige fætter høre. Øieblikkelig gaar han ind
i hønsegaarden og sætter sig med sit blideste, koseligste
fjæs ned og siger: „Stakkars bisken!" Straks var den
fæle hønserøver forvandlet til en spagfærdig, tam bisk,
som ydmygt slikked sin dyretæmmers hænder.
Og nogen af søstrene; ja, de var simpelthen hund,
kat eller hest, da de var smaa og leved sit halve liv
mellem alle disse dyrene hjemme.
Jeg saa den yngste af disse søstrene en sommer,
som vi begge var i besøg hos en onkel, springe alene
om i den store, deilige park næsten hele dagen og slaa
sig selv med en liden pisk og bære sig ad aldeles som
en hest. Hun kasted med hodet, hun vrinsked, hun slog
op med „bagbenene"; hun traved, hun galloperte, hun løb
løbsk og satte sig vist selv tilslut paa stalden og fored
sig med græs og vand. Tilslut syntes jeg, hun ligned
akkurat en liden fin arabisk hoppe med slank vækst og
vibrerende næsebor.
Samme sommer var der to tyske kusiner af os i
besøg hos samme onkel. De var ogsaa født med samme
ubegribelige dyrekjærlighed, endda de var opdraget i en
by i Tyskland. Moderen var norsk, saa de kunde
naturligvis ogsaa norsk; men sig imellem talte de helst tysk.
Jeg synes endnu, jeg ser dem, naar der kom fremmede
kjørende tilgaards. Jeg var bare optaget af, livem som
sad opi vognen, de saa bare paa hestene! Og saa stod *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
