Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
113
af troen paa det tredje rige“ i middelalderen, den Hellig
aands eller Aandens rige. Som Quakerne og de bøhmiske
brødre holder Dukoborerne sig strengt til Jesu ord i
evangelierne og forkaster ed og krig. En del af dem gaar
— som nævnt, ikke uden paavirkning fra Tolstoi selv (hvad
denne ikke vidste) — saa vidt, at de modsætter sig ikke
blot militærtjeneste, men ogsaa skattebetaling, — siden den
sidste jo tvinger de væsentlig i naturalhusholdning levende
bønder til voksende penge-husholdning. For at forstaa
skatte-negtelsen, maa vi erindre, at beskatning i penge er
det mægtige middel, hvormed Europæerne i vore dage
(i lighed med oldtidens Romere) tvinger undertvungne
folkeslag til at forlade sin selvstændige naturalhusholdning
og som lønsarbeidere (i gruber og paa plantager) føie sig
ind, og bøie sig ind, som en underklasse under Europæerne.
Det frydede endvidere Tolstoi at opdage, at de russiske
protestanters gudsopfatning og i nogen grad deres livskunst,
som fredelige og arbeids-fromme mennesker, for en stor
del gjenfandtes ikke alene hos de mest apostoliske kristne
sekter i det øvrige Europa (særlig de bøhmiske brødre og
Quakerne), men ogsaa hos de store østasiatiske kulturfolk,
de fromme jorddyrkere, og i nogen grad hos de gamle
Grækere. For Hinduerne, i deres største kulturtid, var
den guddommelige verdens-energi (Brahma, den absolute
energi) identisk med menneskets inderste sjæl eller selv
(Atma, som efter Upanishad er paa en maade løgagtig
indhyllet i mange hylstere, hvad der minder om Ibsens
Peer Gynt, som dog ikke fandt noget wselv“ indenfor alle
hylstere). Ogsaa i den gamle kinesiske religion, som
blomstrede i Kinas store kulturtid, især gjennem Laotse,
var Gud det samme som kjærlighedens og fornuftens lov,
som menneskene bærer i sit indre. Og en lignende spiri
tualistisk pantheisme (eller panentheisme) udviklede sig i
det gamle Hellas, som et af hovedresultaterne af en lang
religiøs og filosofisk udvikling. Stoikernes verdenssjæl,
som har omsorg for alle væseners velfærd, og hvoraf
menneskes]ælen og den menneskelige stræben mod almen
8 — Collin: Leo Tolstoi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
