Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
101
jeg havde erhvervet mig. Under kvaler har jeg haard
nakket dag og nat søgt, som en døende efter redning, men
intet fundet. “
Ikke alene har jeg intet fundet. Men jeg har over
bevist mig om, at alle de, som i den menneskelige erkjen
delse har søgt efter livets mening, heller intet har fundet;
— ja, de har tvertom klart erkjendt, at hvad der har ført
mig til fortvilelse, nemlig livets mangel paa mening,
er den eneste for mennesket tilgjængelige, utvilsomme er
kjendelse.“
„ Livet er et onde, og overgangen til intet er det eneste
gode, — saa talte menneskehedens største aander, Buddha,
Salomon, Sokrates [??] og Schopenhauer.“
Allerede efter hans elskede bror Nikolais død i 1860
havde dette spørsmaal om livets mening i sine stunder
bragt Tolstoi til randen af fortvilelse. Men en sterk udad
vendt virksomhed, som skolelærer for bønderne efter de
nyeste pædagogiske principper, og det derpaa følgende
lykkelige egteskab og det altopslugende arbeide som familie
far, godseier og romanforfatter havde overdøvet det
nagende spørsmaal. Og dette stemte meget vel med
Schopenhauers lære. Saalænge han var nlivs-beruseta ,
overhørte han det frygtelige spørsmaal, nemlig om hvad
mening der er i at leve, naar enhver av os snart skal dø.
Alle former af livs-berusning, familie-lykke, glæde i kunst,
er livs-forblindelsens bedrag, som skjuler for os den sande
virkelighed.
I sin w ßekjendelse“ gjengiver Tolstoi en østerlandsk for
tælling om en vandrer i ørkenen, som blir forfulgt af
et rasende rovdyr. Han søger redning i en vand-tom
cisterne, hvor han holder sig fast i en smekker busk, som
vokser op fra bunden af brønden. Men til sin skræk ser
han der nede paa bunden en drage med vidt opspilet gab,
rede til at sluge ham, hvis han falder ned. Og medens
han bedøver sig ved at slikke honningdraaber af træets
blade, ser han til sin rædsel i et aarvaagent øieblik to mus,
en hvid og en sort, som afvekslende gnaver paa træets rod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
