Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
54
nogen grad have virket paa den sværmeriske side i hans
natur som en homøopatisk kur. Eller i det mindste som
en kold douche. Det er sandsynligt, at hans brændende
begeistring for at fornye det ur-kristelige liv blev en smule
afkjølet. Hans ideal var omformet til karrikatur. Hans til
bagevenden til naturen var blevet til unatur. Ogsaa gjentagne
anfald af sygdom og uafladelig arbeide for at hjælpe folk i
den nærmeste grænd og i alle verdensdele (gjennem breve),
bidrog vel sit til, at Tolstoi blev boende hjemme i hele
tretten aar til.
Men hovedaarsagen laa, efter alle tegn at dømme, i hans
harmonisk sammensatte natur. Han var en religiøs seer
og sværmer. Men han var ogsaa et menneske med dyb
rod i den omgivende virkelighed, en mand med alle ægte
menneskelige instinkter i behold. Hans livs afslutning viser
uimodsigelig, at der skulde saare meget til for at han
skulde formaa sig selv til for stedse at forlade hustru og børn.
Han for sin del kunde ønske at leve alene. Men kunde
han lade dem være alene? Uden hans omsorg, uden
hans uafladelige forsøg paa at hjælpe dem til at finde
veien til den sande lykke? Det maa ikke glemmes, at
Tolstoi i det mindste havde opnaaet saa meget, at hushold
ningen paa Jásnaja Poljána var meget enkel, hvad mange
reisende har bevidnet. Grevinden, som havde betydelige
indtægter, dels af godset og dels af salget af de verker,
som var ældre end 1881, brugte ikke disse penge til
luksus, men for en ikke liden del til at lindre nøden blandt
de omboende bønder. Fattige og daarlig klædte folk, som
uden Tolstois indflydelse neppe vilde have faaet adgang til
huset, blev stadig indbudt til at spise med familien. Den
ene efter den anden af døtrene ofrede sig for de fattige
syge, foruden at hjælpe Tolstoi med hans vældige brev
skrivning og forfatterskab. Den yngste, Alexandra, har givet
sine eiendele til de fattige og viet sig til deres tjeneste.
Allerede i det store hungersaar, vinteren 1891
1892, havde Tolstoi havt opofrende hjælp fra de to
voksne døtre, Marja og Tatjana, sine tre ældste sønner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
