Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Professor Rubek:
Véd du, hvad for en stemning jeg kommer it när jeg ser
på menneskelivet her omkring mig?
Fru Maja:
Nej? Sig det.
Professor Rubek:
Da kommer jeg til at huske på den natten, vi rejste opover
med jernbanen —
Fru Maja:
Da sad du jo og sov i kupéen.
Professor Rubek:
Ikke ganske. Jag maerked, at det blev så lydbst ved alle de
små stoppestedeme —. Jeg herte lydlasheden, — ligesom du,
Maja —
Fru Maja:
Hm, — ligesom jeg, ja.
• Professor Rubek:
— og så forstod jeg, at nu var vi kommet over graensen.
Nu var vi rigtig hjemme. For ved alle de små stoppestedeme
holdt toget stille, — skont der ingen trafik var.
Fru Maja:
Hvorfor holdt det så stille. Når der ingenting var?
Professor Rubek:
Véd ikke. Ingen rejsende steg ud og ingen kom ind. Och
loget, det holdt stille en lang, endelas stund alligevel. Og ved hver
station harte jeg, at der var to banemacnd, som gik på perronen,
— den ene havde en lygte i hånden, — og de talte med hm*
anden, daempet og klanglast og intetsigende ud i natten.
Fru Maja:
Ja, du har ret i det. Der går altid et par maend og taler
sammen —
Professor Rubek:
— om ingenting.
Bengt Lidforss: Litteraturkritik.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
