Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
fornemste Priis et Sølvuhr. Mange blandt Folket
forsøgte paa at naae op til disse Gaver, men, faa-
lcenge jeg var Vidiie til Legen, blev der ikkun gjort
forgjeves Forsøg. De Fleste af de Entreiide sank
meget snart tilbage igjen, ikkun Enkelte arbeidede sig
op til henimod Toppen, og gjorde, saa nær Maalet,
uhvre Anstrængelser, men forgjeves: istedetfor at
komme høiere, gik det tvertimod hurtigt nedad paa den
glatte Bane, og Folket rundt omkring loe med sin hoie
Latter og glædede sig som Børn. Det var et sandt
Billede af Livet, som jeg nu havde foraii mig. Er
det ikke saaledes, næsten Enhver af os stræber og an-
strænget sig og udmatter sig for at naae et Maal,
som man dog som oftest gaaer glip af? Og dette
Maal, hvor ofte er det ikke blottet for Goder, selv af
et ringere Værd, end de, der her vare heftede til Ma-
stenes Toppe? thi disse havde dog en virkelig Værdie,
og, Heiisyn taget til Dern, som kjæmpede for at kom-
me i Besiddelse af dem, en ikke ubetydelig Værdie: et
Solvuhr, en Skinke, et Par Ænders vare dog Gjen-
stande, som en fattig Stakkel, en sulten Mave eller
en lrekker Mund gierne maatte ville kjobe med lidt
Møie. Men de Kampe-, som Ærgjerriglieden eller
Forfængeligheden styrte os i, til hvilket Maal fore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
