Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
vende Hælen as sin Sko mod Hjemmets Terrskel for
at følge ham paa Livets Veie.
Og nn, da de Tvende· befandt sig sammen i den samme
Kane, og Alonzo’s varme Aande ofte berørte hendes
brændende Kind, da var det dem Begge, som om Himmel «
og Jord klædte sig i Foraarsdragt, og udaandede For-
aarsduft og gjenlod as Foraarstoner; Jorden laae som
en blomsterbesaaet Eng; Elven slyngede sig som .en
selvklar Bæk, hvor Svaner feilede i Treemes Skygge
og forsvandt og kom atter tllshne medens Solen sank bag
de blaae Bjerge i et brændende Hav; og Skoven siod
forem dem som en susende Land, hvor Rattergale og
Drosler flettede og klagede. Men der laae et Slør over
denne Feeegnz dog Sloret forsvandt, da Harald forlod
dem. Og da følte de sig begge uimodstaan henrevne
til at taste sig paa Knæe, for at tstemme et Snbelehor«
medens de sank i hinandens trykkende Favn, et Jubel-
ehor til Guds Priis, der har tcendt Kjærlighedens Fakkel
paa Jorden.
Hvorledes deres Hjerter fandt hinanden paa denne
stjebnefbangre Dag, er ligemeget, nok er det, at de fandt
hinanden. Da Kanerne ankom til Fladegaard, sad begge
- som berusede, og forsi, da deOorige stode rundt om dem,
vaagnede de af deres Dronn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
