- Project Runeberg -  Breve /
75

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

75
anden Deel, som var noermest Fjeldene, allerede laae begravet i
en temmelig msrk Skygge. Jeg sad noget inde i Vcerelset
ved et Bord, og hvilede Hovedet paa Haanden. Jeg kastede
Blikket, snart paa de hoie Toppe, snart nedover paa Vandfla
den, beundrende de ffjonne Farver, og hvorledes de strommede
over i hinanden og blandede sig. Da horte jeg Sang. Det
var en af hine simple, stjsnne, primitive Melodier, som Folkene
have nynnet i deres Barndom, som ere udstrommede fra, og gri
be ind i Hjertets Inderste. En Qvindestemme var det, der
lod sig hore; ingen stcerk Stemme, heller ikke kunstmcessig ud
dannet; men saa blod og smellende, som om den havde tonet
fra en anden og bedre Sphcere. Jeg ilede til Vinduet. I
en Baad, ude paa Våndet, sade et Fruentimmer og en Mands
person, og desforuden en Noerskarl, der styrede Vaaden. Af
standen forhindrede mig fra at see tydeligen: jeg formaaede ikke
at gjore mig en klar Forestilling om de tvende Personers Ud
seende og Alder. Snart klang Sangcns sidste Toner henover
Våndet, og Baaden vendte sig mod Stranden. Jeg var ble
ven bevcrget ved denne Sang: jeg satte mig igjen ned, og
tabte mig imellem vaagne Dromme. Da horte jeg, at Doren,
der forte fra Sidevcerelset ud til Gangen, blev aabnet; og jeg
horte Fodtrin af flere Personer, der traadte ind.. En Sam
tale begyndte, som jeg ikke kunde undladc at vcere Vidne til;
Vceggen imellem de luende Vcrrelser var nemlig saa tynd, at
noesten ethvert Ord trcengte tydelig igjennem. En Mandsperson
og et Fruentimmer talede sammen; de talede Engelsk. »Hvor
det stakkels Barn,» sagde den Sidste, «er bleven forandret;
hun var saa glad og munter, og nu derimod er hendes hele
Sind omvendt, og Alt er stille, men dyb Kummer, og heller
ingen Ncering og ingen Ssvn: igaar var hun oppe noesten den
hele Nat igjennem.» «"Ja,"» saldt den Forste ind, ««men hun
er ogsaa bleven haardt truffen. Jeg soger undertiden at bringe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free