Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
mork Spaadom: over Englands Fremtid kan ikkun Fremtiden
give en sikker Oplysning. Men — for at tåge Afskeed med
John Bull, lad mig tilfoie, at, naar han engang har ophort
at verre; naar han engang vandrer om kun som en historisk
Skygge, da vil Enhver, som har kjendt ham, mindes kam med
Velvillie. O ! havde jeg under mit Ophold i England alene
havt med John Bull at gjore! Der er en Naturlighed og en
hjertelig Oprigtighed i hans Vcrsen, som gjor, at man besinder
sig vel i hans Selskab.
Derimod kjender jeg Intet mere trcettende, end de moderne
engelske Selskaber, end det franske Liv, plantet over paa Eng-
lands lordbund. I Frankrige er der en indre, en oprindelig
Lyst, der gjennemstrommer hver Een, og der har givet og frem
deles giver Selskabslivet dets Form. Denne Lyst meddeler sig
ogsaa snart den Fremmede; han slutter sig til en electrisk Kjcede,
og gjennemstrsmmes af den electriske Ild. Enhver Selffabs
forlystelse er der en Frugt af den indre Drivkraft, og anvendes
med Sparsommelighed, netop fordi den er en naturlig Frugt»
I England mangler derimod hiin indre Lyst, der er fransk og?,
aldrig kan blive til engelsk; der aldrig vil kunne trives paa
Themsens taagefulde Bredder. Hvad der kan fores over Cana-’
len, er ikkun det Tilfoeldlge, den ydre. Form, der nu bliver M
det Vcrsentlige, og netop derfor bliver overlcesset og tung. Naar
man om Vaaren kommer fra Fastlandet over til London, foler
man sig blandet. Man troer at besinde sig ien Feeverden; en
saadan Pragt og en saadan Glimmer, oer viser sig i saa un
derlige Skikelser, har man ellers aldrig seet. Men i denne
Pragt og denne Glimmer er der Intet, som taler til det indre
Menneske; ikkun det ydre Organ bliver afficeret. Naar da
Slappclsen, som nodvendigviis ester enhver Spcrnding .maa ind
trceffe, kommer, da gives der i Sjcelen ingen Kraft, til hvilken
det svoekkede Organ kan tye hen for at blive styrket. Derfor er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
