Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4(J
derne gifte sig og fode Bern. De vilde ikke gjøre
det. hvis de ikke vare tvungne dertil. Følgelig
bør man tvinge dem." Man vilde da opdage
Spørgsmaals Knudepunkt. Dette Sprog vilde have en
slaaende Lighed med det, som Slaveeierne i
Sydcarolina og Louisiana førte: „Det er nødvendigt,"
sagde de, „at der dyrkes Sukker og Bomuld. Den
hvide Mand kan det ikke, Negrene ville det ikke
for den Priä, som vi have Lyst at give dem. Ergo
maa man tvinge dem med Magt.„ Et andet endnu
mere slaaende Exempel er Presningen af Matroser,
som man antog at være absolut nødvendig til
Landets Forsvar. „Det hændes ofte", sagde man, „at de
ikke ville lade sig indrullere frivilligt, altsaa maae
vi have Magt til at tvinge dem." Hvor mange
(Jange har man ikke anvendt denne Logik! Hvis
der ikke havde været en vis Feil i dette
Itaisonne-lnent, saa havde det hersket til vore Dage. Men
man kunde svare: „Betaler först Matroserne
Værdien af deres Arbeide, og naar I have gjort dem
det lige saa indbringende hos Jer som hos de andre
Hh ed ere, vil det ikke være Eder vanskeligere, end
det er dem at erholde, hvad I ønske." Dertil gives
intet andet logisk Svar end „Vi ville ikke", og da
man nutildags rødmer ved at bestjæle Arbeideren
for hans Løn, ja endog ikke mere vil gjøre dette,
har Presningen ingen Forsvarere mere. De, der
ville tvinge Kvinderne til Ægteskabet ved at lukke
alle andre Udveie for dem, udsætte sig for et
lignende Svar. Hvis de tænke, hvad de sige, saa be-
J. S. Mill: Kvinderne* Duilerkuelw. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
