Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogen kvindesaksbetraktninger (1912)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
15
har anden ret i samfundet, ikke anden beskyt
telse av lovene, end de færre mænd behager at
indrømme dem selvfølgelig med de resultater,
at baade retten og beskyttelsen er problematisk
og rent utilstrækkelig. Men det kan synes for
svarlig at de faa hersker over de mange, naar de
mange saa aabenbart avdækker sin mangel paa
forstaaelse av det maskineri, de vil lægge fin
grene opi, om de har aldrig saa evig ret i, at
dette maskineri inderlig trænger til forbedring.
Og det gjør de mange, som kjæmper for sin ret,
naar de gir sig til at fare med letfærdig verdens
freds- og avrustningsprat. Et land som Eng
land f. eks. har herredømmet over millioner un
dersaatter tilhørende undertvungne folkeslag.
End ikke den mest høitflyvende av de politiske
drømmere, som paa sin fantasis luftskibe fuld
stændig taper jorden og jordiske realiteter av
syne, kan vel tænke sig, at England eller
nogen europæisk stat frivillig opgir et slikt
herredømme. Og selv om man vilde vove saa
vildt et tankeeksperiment som det, at den hvite
race godvillig skulde ville opgi sit engang vundne
med temmelig avskyelige bedrifter ©g uten
anden ret end den sterkestes vundne supre
mati over de andre racer, saa kan man vel ikke
lukke øinene for det faktum, at da vilde der
vente os den hevn, vi saa rigelig har fortjent
og om vi ikke hadde gjort os fortjent til de
andre racers übarmhjertige hevn, men holdt os
skikkelig paa vore enemerker her i Europa, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
