Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Treenighedslæren. Personlighedsbegrebet. Den hidtilværende menneskelige bevidsthed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Tilværelsen forvandles, med ett ord, til en stor
artet kemisk-fysisk process.
Det er bekendt, at det menneskelige sjeleliv for
øjeblikket befmder sig i en stor krise. Det er be
kendt, at filosofien i nutiden har tabt sit egentlige
fodfæste, som videnskab om aandelige og sjelelige
tilstande, og at den gør fælles sag med naturviden
skaben 1).
Dette kan have sin store nytte og sin store be
rettigelse, som en overgaaende reaktion mod forhen
herskende, altfor abstrakte systemer og tankeretninger,
som med altfor stor vilkaarlighed trængte ind paa
det naturvidenskabelige omraade.
Men det sjelelige og aandelige holdepunkt maa
atter genfindes. Dette holdepunkt kan kun søges og
vinde fasthed i religionen, i den fuldkomneste reli
gion vi kende, i kristendomen.
Dette holdepunkt synes i nutiden at være glippet.
Vi maa søge aarsagen til at dette er sket. Jeg
vil i et senere hefte af dette skrift, udtale mig nær
mere herom. Her kun saameget om grunden til nu
tidens religiøse opløsningstilstand: Aarsagen synes
at være, at forvalterne af de dyrebare kristelige sand
heder og troslærdome have været altfor ængstelige,
altfor urokkelige, i deres fastholden af de former
hvori disse sandheder og troslærdome er os over
leverede.
Da disse former ikke længer tilfredsstiller nu
tidens tænkende mennesker, saa har disse svaret paa,
a) Jeg støtter disse udtalelser nærmest til en afhandling i
et svensk tidskrift: «Om den samtida filosofien i Tysk
land, Danmark och Frankrike», af P. J. H. Leander. 1876.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
