Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Kvinders virken i fremmede lande - III. Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
geise ved de private skoler blev mange ansatte som
almueskolelærerinder. (Det maa imidlertid bemerkes,
at almueskolelærerinderne i byerne kun faar en tredie
part af lærerens løn og paa landet lønnes som under
lærerne. En hæderlig undtagelse fra denne regel
har alene Kjøbenbavns kommunebestyrelse vist ved
(1876) at bestemme, at den fast ansatte lærerindes løn
skal være lige med den, læreren faar i begyndelsester
minen.)
Ved lov af 20de juli 1875 fik den danske kvinde
adgang til universitetet. Legater og stipendier er
dog negtede hende; og skjønt hun kan studere de for
skjellige grene af videnskaben (med undtagelse af theo
logien), har hun ingen ret til embeder. Den første
kvinde, der (1884) tog embedseksamen, havde helliget
sig til de medicinske studier ; og hun har senere faaet
ansættelse som kandidat ved kommunehospitalet i Kjø
benhavn. 1885 underkastede den første kvinde sig
den farmaceutiske eksamen. Samme aar immatrikule
redes ti unge damer som studenter ved Kjøbenhavns
universitet. (Det samlede antal danske kvinder, der
har tåget embedseksamen, studerer og forbereder sig
til at tåge artium, kan for tiden anslaaes til omtrent
tretti.)
Ved lov af 7de marts 1880 er der gjort et lidet
skridt for at sikre den gifte kvindes stilling, idet hun
har faaet raadighed over, hvad hun seiv erhverver.
Spørgsmaalet om »særeie i ægteskabet* staar fremdeles
paa dagsordenen; flere folketingsmænd og jurister ar
beider for samme, og »Dansk kvindesamfund« har ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
