Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Kvinders virken i fremmede lande - I. England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
lig i de sidste tyve aar, at den paa alle praktiske om
raader med kjæmpeskridt er gaaet fremad.
Væsentlig som en folge af kvindernes bedre uddan
nelse er nye virkefelter blevne aabnede for dem. Og
opmuntrede ved forkjæmpernes iver og dygtighed har
mange bestræbt sig for at folge i deres fodspor.
1853 fik England sin første kvindelige læge,
dr. Elisabeth Blackwell, en dame, der saavel
i England som Amerika betragtes som banebryder
sken for de kvindelige medicinere. Hun absolverede
1849 sin eksamen ved »Medical College« i Geneva (i
staten New-York), virkede nogen tid i England, men
drog 1859 over Atlanterhavet og var i cirka ti aar knyt
tet til »New-York infirmary«. 1869 nedsatte hun sig
atter i England og har ikke senere forladt sit fødeland.
Englands næstførste kvindelige læge var Elisa
beth Grarret-Anderson som, efter at have studeret
i udlandet, 1865 nedsatte sig i London.
Den tredie i rækken var mrs. Francis E. Hogg an,
dei er bekjendt baade som læge og forfatterinde. Hun
begyndte 1866 sine studier i Zurich og nedsatte sig
1870 i London. Sammen med dr. Elisabeth Blackwell
grundlagde hun 1871 «National health society«.
Andre fulgte snart efter. Blandt disse miss Jex-
Blake, der 1869 søgte tilladelse til at studere medicin
ved Edinburghs universitet, og mrs. Marschall, en
af Englands dygtigste læger, som i Nothing Hill (Lon
don) har oprettet en fortrinlig anstalt for kvindelige
patienter.
Jordemødrenes mangelfulde dannelse gav (1864)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
