- Project Runeberg -  Kvindebevægelsen : dens udvikling og nuværende standpunkt /
38

(1885) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kvindebevægelsens udvikling - V. Kvindesagens forkjæmperinder i de forenede stater i Nord-Amerika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38
For enhver, der følger kvindespøfgsmaalet med
interesse, vil det være indlysende, hvor meget vi i
Europa har at lære af vore søstre hinsides Atlanter
havet. Amerika har i praktisk henseende vist os
veien. Intet sted i verden har bevægelsen udviklet sig
saa hurtig som der, i intet land nyder kvinden større
frihed, i intet land har hun flere rettigheder, og frem
foralt indtager den dannede kvinde i intet land en
saa høit agtet og anseet stilling som der.
Aaret 1828 kan betegnes som tiden for kvinde
bevægelsens begyndelse i den nye verden. Det var mrs.
Francis Wright, af fødsel en englænderinde, der
først optraadte som talsmand for denne sag; hun bereiste
forskjellige dele af Amerika og holdt foredrag, hvori
hun paapegede kvindens undertrykte stilling.
Efter hende fulgte mrs. Ernest ine Rose (1836),
som holdt foredrag over samme emne. Sidstnævnte
fremsendte desuden en henvendelse til den offentlige
administration, hvori hun gjorde opmerksom paa nød
vendigheden af at give kvinden ret til at forvalte sin
egen eiendom. Som .et kuriosum fortjener det at be
merkes, at hun dengang kun med stor møie fik bevæ
get fire (!) andre kvinder til sammen med sig at
underskrive henvendelsen. Men at interessen for kvinde
sagen var vakt, sees blandt andet deraf, at en anden
kvinde, miss Mary S. Gore, det følgende aar kjæmpede
for kvindens ret til at underkaste sig de lægeviden
skabelige studier.
Det var dog først, da Lucretia Mott (fodt 1793,
død 1880), en efterkommer af Benjamin Franklin,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:43:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kvbevaeg/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free