Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Kvindebevægelsens udvikling - III. Kvindesagens forkjæmpere i Tyskland - IV. Kvindebevægelsen i de skandinaviske lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
i Tyskland. Siden 1873 har han været bosat i Mtinchen,
hvor han fremdeles arbeider for sagen.
Skjønt de fordele, der hidtil er opnaaede i Tysk
land, ved et flygtigt overblik kan synes temmelig übety
delige, faar de sit store værd derved, at de hoved
sagelig skyldes kvindernes egne anstrengelser. Derfor
vil det sandsynligvis, nåar den tid kommer, da sporgs
maalet finder sin endelige løsning, vise sig, at kvinde
sagen i det tyske rige er bygget paa den sundeste
og sikreste basis. Thi netop fordi kvinderne seiv saa
energisk har hjulpet med til at lægge grundvolden, vil
de i intet land være bedre skikkede til pligtopfyldende
og uden overgreb at bære den selvstændighed, som
fremtiden maatte have forbeholdt dem.
IV.
Kvindebevægelsen i de skandinaviske lande).
Om end interesseu for kvindespørgsmaalet først i
den seneste tid har udbredt sig i videre kredse, har
man ogsaa i de skandinaviske riger hørt stemmer, der
har havt mod til at tale kvindens sag, medens for
staaelsen herfor var meget liden.
I begyndelsen af femtiaarene fremkom der fra en
norsk kvindes pen et indlæg, hvis betydning man
egentlig først senere har lært at anerkjende. Det var
fru Camilla Colletts bog, »Amtmandens døtre«.
Med levende farver skildrer forfatterinden, hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
