Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
nærmest må kaldes et upålidelig sagn at der i vor
levetid er en sådan dialektforskjel — naturligvis bortset fra
at de forskjellige bydele med hver sin folkeskole kan
■9
ha hver sine kortlevende sprogmoter, hver sin jargon.
De tekster med humoristiske folkelivsskildringer som
kunde antas for prøver på dialekten, er ikke skrevet for
at være sproglige vidnesbyrd, og er det derfor heller
ikke; de gir prøver på vulgærsprog i Kristiania, tildels
ypperlige prøver; men gjennemført Kristiania
vulgærsprog er det sedvanlig ikke, fordi der er indblandet meget
av andre dialekter (især smålensk), og individuelle
særegenheter, f. eks. monstrøse nydannelser (såsom dom’sdsas
for dom’sds = deres) er altfor stærkt repræsentert, til at
det sedvanlige, hovedregelen, kan komme til sin ret.
Det man hører hver dag, virker ikke komisk og blir
derfor ikke tilstrækkelig benyttet af humoristerne.
Utenfor dialekten viser skildringene sig at være, såsnart de
forlater stedets mellemstandpunkt i bøiningsformerne:
byen har hçsfor, kastsr, hçsta som Romerike, ikke som
det hetter længer ute ved fjorden hçstär, kastär, hçstand;
men i fortid kasta som de ytre mål, ikke kasts som
Oplandene og Romerike ja endog Bærum og Vestre
Aker.
§ 11. Fra sin oprindelse mellem de dialekter som
hersker omkring byen, har vulgærsproget sit
motsæt-ningsforhold til det dannede talesprog i visse almindelig
norske træk, såsom bevarelsen av de gamle diftonger og
av de tre kjøn, likeså også i de almindelig østlandske
træk, f. eks. den tykke 1 — i det hele i den slags ting
hvor forskjellen fra boksproget er stor og iøinefaldende
og støttes av dialektene i så vid omkreds, at
tilnærmelse forså vidt til det »fine«, dannede talesprog ikke
er mulig, uten at sproget av kjendte og fremmede like-
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
