Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
gaaet saaledes til. Maaske er det Tjeneren, som
er Fader til alle Børnene, der kun. gjælde for at
være mine! Hvis jeg først var ankommen næste Dag,
vilde hun vei som sædvanlig have modtaget mig paa
sin gratiøse og lade Maade i Korsét og
omhyggelig friseret, — jeg saa’ hendes indtagende,
forhadte Ansigt for mig — og Rovdyrets Skinsyge
vilde for evig have fæstet Rod i mit Hjærte og
daglig have sønderrevet det med sine Kløer! — —
— Hvad vilde vei Barnepigen og Jegör tænke?
Og den stakkels Lise! Hun var allerede begyndt
at forstaa, hvad der foregik. — En saadan
Frækhed! Al denne Løgn og Forbitrelse! Og denne
dyriske Sanselighed, som jeg kjender saa godt!"
sagde jeg ved mig selv.
Jeg vilde have rejst mig op, men jeg kunde
ikke. Mit Hjærte bankede saa voldsomt, at jeg
ikke kunde støtte paa mine Ben.
„Jeg dør af et Slagtilfælde!" sagde jeg igjen
til mig selv. „Hun tager Livet af mig. Det er just,
hvad hun vil. Hvad bryder hun sig vei om at
tage Livet af en ?• Men det vilde dog være altfor
fordelagtigt for hende, til at jeg skulde unde hende
den Fornøjelse oven i Kjøbet. Ja, her sidder jeg
og ræsonnerer, mens de spiser til Aften og lér og
. . . Hvorfor kvalte jeg hende ikke den Gang!"
udbrød jeg, idet jeg pludselig mindedes, hvorledes
jeg for en Uge siden havde jaget hende ud af
Kabinettet og -sønderslaaet flere Ting. Jeg
mindedes saa levende den Tilstand, hvori jeg den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
