Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
benyttede han et gunstigt Oieblik og kastede
Strikken om den Tykkes Hals.
Anforeren blev purpursd og forssgte af alle
Krcefter at rive sig Iss, men snart havde et
Lansestik gjennomboret hans Bryst, saa at han
blev liggende formelig spiddet til Jorden. Men
ilke saa ret lcenge skulde Gusta kunne glirde sig
ouer denne sin Gjerning. Neppe havde han ret
tet sig op, for han gjennemboredes af fire Lan
ser. Han fik kun Tid til at storme:
„Maatte alle Fiender udryddes, og maatte
det russiske Land blomstre til alle Tider!"
Og dermed forlod hans Sjcel Legemet.
Den vilde Kamp fortsattes, ja seiv oppe paa
Vognene blev der kjcempet.
„Sig mig engang, mine Herrer," raabte
Taras, idet han sprang hen foran Nnfsrerne,
„har i endnu Krudt i Hornene, er Kosakkernes
Krcefter endnu i Behold og vore kjcekle Gutter
er endnu ikke more?"
Bowdug faldt ved en af Vognene. En
Kugle traf ham lige i Hjertet. Samlende sine
Krcefter sagde han:
„Jeg beklager ikke, at jeg maa forlade Ver
den. Give Gud allesammen en saadan Dsd, og
mantte Ruslands Bersmmelse vare til eviae
Tider." "
Og Vowdugs Sjcel floi til Himmelen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
