Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Opplysningsfilosofien - 1. Voltaire, Holbach og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Frankrig. 45
— Skønt Hensigtsmæssigheden i Naturen for Voltaire beviser
en Guds Tilværelse, er der dog — mener han — for meget
Ondt og for megen Lidelse i Verden, til at denne Gud kan
være almægtig. I sit Digt om Lissabons Undergang og i Ro
manen Candide" har Voltaire udtalt sine Tanker om det
Onde i Verden. Man kan have Haab om Fremgang, men
Verden er langt fra at være den bedste Verden". Voltaire
haaner Leibniz’ Optimisme.
I afgjort Modsætning til Voltaire fremstillede Holbach
(1723— 1789), en tysk, i Paris levende Baron, Materialismen
som Naturvidenskabens sande Konsekvens. (Systéme de la
nature. 1770). Bevægelsen er en oprindelig Egenskab ved
Materien, og materielle Fænomener maa kun forklares ved
materielle Aarsager. Det er da ikke nødvendigt at antage
aandelige, fra Materien forskellige Væsener. Tænken eller
Bevidsthed er kun Bevægelse i Materiens Smaadele. Der gives
kun én Videnskab, Fysiken, Læren om Bevægelsen. Antagel
sen af en dobbelt Art Væsener, aandelige og materielle, er
dog ikke blot unyttig, den er skadelig. Den begunstiger Over
troen og derved Præsternes Herredømme. Allerede den saa
kaldte naturlige Religion er farlig; ti Religion kan ikke beståa
uden Kultus, og dermed er strax Præsternes Herredømme
givet. Gudsforestillingen skyldes snedige Præster (fabricateurs
de la divinité), der ved dens Hjælp vilde herske over Men
neskene! —
Trods al Modsætning vare Voltaire og Holbach enige om,
at Oplysningens Tid var kommen, og at det nu kun gjaldt
om at udbrede den saa langt som muligt. I Diderots og
d’Alemberts store Encyklopædi, ved hvilken Tidens mest frem
ragende Mænd vare Medarbejdere, fandt de dristigste Tanker
og den skarpeste Kritik Indpas under Forklædninger og Om
skrivninger. Efter den have de franske Oplysningsfilosofer
faaet Navn af Encyklopædister. Til deres Kreds hørte en Tid
ogsaa Jean Jacques Rousseau (1712— 1778), og hans Brud
med dem - - ved hvilket foruden de principielle Modsætnin
ger ogsaa mange personlige Motiver medvirkede — var en
kulturhistorisk Begivenhed, et Tegn paa, at et nyt Problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
