Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er et Phoss
phortticu111.
og tvende
Slags-
naturlige.
«5·04 Om Werner cap. xt.
lige meer , især ved de nordiske Lande, som ved Grsnland, Jsland, Nokge 2c.
skient det ogsaa er bekiendt og sees i andre Lande.
Lysst eller Skinnet regnes til de Phoenomena der kaldes Phosphoretica,
eller Ting der give Lys og Skin i Mørket. De der handle om denne Materie,
kalde den phosphorum aquee mari11æ. Alt hvad der nu skal-lyse iMorke, maa
have en særdeles Materie der kan slaaei Øiet, og rore ved de Øieseener ved hvis
Spændeit eller Straminen Synet virkes. Dette er Lysets og Jldens Kraft.
Men nu spekgesx om der ogsaa er en Jldagtighed hos alt det der skinner i Marke?
Nogle Philosophi gaae saa vit, at de nesten vil have Jld til alt: andre troe, at der
ere apparente Ting, hvor enten kantede Figurer elier seie og slimigeTing, dertrekke
Lys til sig af den Beholdning der er i Luften, end og i Mørket kan uden anden
Jld og Lys skinne; og disse Ting kaldes Phosphori· Samnte kan inddeles i to
Classer, nemlig de Naturlige og de Kunstige. De Naturlige ere adskillige,
efterdi der sees i Mørket et Lys og Skin baade hos visse levende Krearure, hos
visse døde og hos nogle raadne Ting.
Det er bekiendt, at murkned Træ giver Skin i Mørket. Om Dagen kan
intet saadant sees, men allene at Træet er gammelt og just i Arbeide at oplesesog
blive til Jord igieng— men i Morke giver det et Skin ellerMorild fra sig, hvilken
Glimt ikke allene sees, men ogsaa lyser saaledes, at man kan see i en mork Krog
alt hvad der er. Det var værd at forsoges, om der ei as saadanne glimrendeTing
kunde samles en flydende eller fast Materie , som for nogen Tid kunde skinne. De
iGraver fundne brendende Lamper maae have trekked til sig saadan Materie,
mueligen i lang Tid. Af sterkt balsamiskt, eller rettere resineust Træ menes ikke
Morild at kunne sees , men meest as Virk, Asp, Bog og andre Levtræer, hvis
Substance er saa adskillig at den ikke paa een Tid forraadner. I Træet er altid
en Hoben Fugtighed, som er bleven seit, skarpt og ædende, fordi detstaaer der
uden Bevegelse3 i samme er nu kommen en Slags Gier og Gang, som yttrer sig .
paa adskillige Maader, nu ved det, at der voxer et Slags Vert som Jsop, eller
estcr notsk Talemaade Sop, ud af Træet: nu ved det at Vandet trenger sig ud,
og gaaer igiennem deAabninger som sindes iTrceet: nu igjen at det leggeretSiags
sei Vædske udeti paa Træet Skal nu et Stykke Træ blive lysende, maae det ikke
være for vaadt, heller ikke for kort: er det for vandt ere der for mange fremmede
Vadsker, og altsaa kan det ikke skinne, thi alt Vand foraarsager ikke saadant Lys
i Morketx er det sor tort da seiler det Slimige hvori Lyset skal samles og udgaae
derfra, altsaa kan det ikke heller da lyse; men det maae have hos sig en slimig
eller viscos Fugtigl)ed i en vise Grad. Jeg troer altsaa, at ved den Giere der er
i saadant Træ, er en Slags sinBevegelse, hvorved det Seie og Slimige saa ufor-
merkt vores, saa at det kati give et Skin til Øiet, allerhelitVatid, som bekiendt
er, kan lysei Merket, visse Ting, hvoriblant det Slimige er, kan trekke mere Lys
til sig, og at Øiet seer just i Mørke den Glitnt der er for sint at see ved aller-
mindste Lys. «
Hr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
