Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Om Rovdlyset Cap.Vll. ·
skimringen staaer jnst i Nord Nordvest, saa at om der staaer et af de sædvanlige
smaae Nordlhs eller Buer, kan det ikke i Augusti Maaned og sidst i April merkes,
fordi Dagranden staaer just paa samme Sted , hvorfore de ogsaa blive confunde-
rede med hinanden.
I Bcrgciis I Bergens Stift burde der vel ikke i denne Sag være saa kiendelig For-
Stlfks skiel som der paa de fleste Steder er , allerhelst en stor Deel af Stiftet ligger ikke
saa meget sydligere. Men at Nordlyset der ikke faa ofte sees kommer meget af de
mange Driveskyer og det idelige Regm som paa denne Grændse falder oftere end
paa de andre Steder i Norge, om hvis Aarsag paa fitSted er bleven handled. Det
slaaer vel ikke feil at jo Nordlyset der er meget titi Luften, men kan ikke sees for
Skyerne; dog regner detheller ikke saa ideligen, at jo ogsaa en Indbyggere i dette’
Stift kan meget vel vide deraf, og tit baade see Storre ogMindre. .);)«c—Procanc.’
Pontoppidan har vel noget rott om Nordlyset idenneStrekning, men hans Bispe-
Embede har vel hindrer ham at holde langvarige og noiagtige Observationer der-
over. Stedet hvor han boede, nemlig Bergens Bye, er ikke heller saa beqnem til
at see derefter. Ikke desto mindre er dog det som han anfører saa got som det
feeneste som man hertil derfra haver. Siden den Tid har jeg fra særdeles gode
flHænder, at·i godt Veir kan det der i Stiftet baade ude ved Havet og inde iFior-
dene sees; og at den som vilde optegne alle de Nordlyse som aarlig merkes, vilde
ikke faae en liden Liste. Dog er det ofte, at et hastigt Lys i et mørkt og taaget
·Veir, saavelsoiti de blanke Skyer i overskyet Himmel vise, at det maae være iLuf-
ten, thi naar man imork Maane enten en viß Tid paa Natteti eller og den ganske
Rat, fornemmer ikke til noget synderligt Mørke, endskiont Luften er i sig selv sort
formedelst Taage og Regn, kan man være sikker paa , at Nordlyset foraarsager
denne Klarhed i Luften. Vil man derfor rigtigen angive Nordlyset i denne Stak-
ning, er det nimodsigeligt, at det ofte, om just ikke lige saa ofte sont Nordeit for,
skinner i Luften; men formedelst mellem værende Hindringer sees ikke saa tit.
I det Svo- Den sidsteStrekning er det Spdligste af Norge. J denne er ogsaaNord-
Usstc afN01’-« lyset kiendt, og i visse Maader bedre end iVergeits Stift, efterdiVeiret falder
M Ther mere bestandigt; ihvorvel det har ogsaa her ved Havfiden sine onde Luner. Nu
safgangne Biskop Spjdberg i Christianfand setter vel Trundhiems Stift som Mord-
lysets rette Fæderttelaitdz men Halt glemmer heller ikke det ganske Rorge, som og
Uvisselig haver fin Deel deri. J denne sydligste Strekniiig er det vist nok at der
gives vel nogen Forskiel imellem den og den Nordligste, dog veed man ogsaa af
prægtige Nordlysez og er det merkeligt, at omendskiont man skulde troe, at saa
langt fra Polen skulle man nu mest see Nordlhset iNord, seer man det dog her
meget ofte lige i Sonder, og den Bue, som ellers gemenligst staaer imod Norden,
kati her ofte gaae tvert over fra Østelt til Veste·ii· J denne Strekmng er det vore
tvende berommelige Scribentere Peder Claullon og Tormodus Torfeeus bar
boer, som ere as de Ældste som har skrevet her i disse Lande om Nordlyset.« Den
Ulighed som er imellem demi denne Sag er forunderlig; tht den forste skriver om
Nordlyset som noget Fremmet der ikke horde den Kaiit af Norge til; ogTorfeeusz
soin boede næsten lige faa sydlig som hin,·«censurerer det saavel hos Autor slipeciklt
xega ts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
