Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.I—V-s·. Om Roeges Grændsen 25 1;
paßvig er den anden af Nordfieldets fælles Lappebyee Den ligger paa
den sendre Side af Varangers Fiorden, næst ved Neiden i Øster til Sonden.
Paa samme Streg ligger og Paiivigs Lappebye fra Reidens Districtet begyn-
der i Vesten fra Vakiaersield og naaeri Øster hen imod Jakobs Elv. J dette
District bruges Paßvige- og Iarsiorder, Kielmeie og Reencze samt paßviget·
Bugt eller Sandhavn. Grændser11e imod Saltden til Indiager ere Reisegieg
Field, Sorneoive og Vassensnne Skov: Jlnod Norden rekker Paßvig Borg-
den til den norske Varanger Bugt: J Vester imod Neidens District og i sæt
Vakicer- og Keisegieg Fjelde: og endelig imod Øster til Petsens Bøygd, nem-
lig Iakobs Elv, udlsobende i Varangers Fiord, og Midten af Peise-Dudec.
Field. Længden af Paßvigs Bopgd fra Vesten iØsten, nemlig fra Vakieer
Field til Jakobs Elv, bliver, naar Soeveien sares igiennem Pastvigs Fiord og
uden om S-oekanten, z. Sesemilez men Fieldveien fra Reisegieg i Øster til pri-
sednder, 5· Fieldmlle. Breden af dette Distriet fraNord iSonden, nemlig fra
Holmgraaenaeo, som er det ostreNæs af Paszvigs Fiorden, til Sorneoive, reg-
nes at være 6. Fieldmile. J dette District ere nogle Fiorder saavel til Laxe- som
andet Fiskerie. Deri fornemste Elv er Paßvigs Elv , eller Kloster Elven, som
den og kaldes, fordi det russiskeKloster haver staaet paa dens vestreSide. Samme
Kloster er nu forfalden, og i dets Sted opbyggetSonden for Elvemunden en russisk
Trækirke med en Klokke i. Kloster Elven haver ellers sit Udlob fra Indiagers
Vands ostre Ende , og gaaer forst i Øster, siden mere nordlig , indtil den efter en
ko. Miles Lesb tilsidst falder i Passvigs Fiord. Paßvigens indre faste Land bru-
ges ikke af deNorfke, men allene af disse fælles Finner, dog hugge de Norske deres
Vreende inde paa Land Bredden as Passvigs- og Jarsiordeite; ligeledes sanke de
paa Fieldene ved Soekanten Moese til deres Rensdyr, hvilket Brug de Norske fra
Arilds Tid har havt i roelig Besiddelse, uden Dispyte med de fælles Finner. Der-
imod brugexde fælles Paßvigs Finner Paßvigs Fiorden til Laxe- og Sildsiskerie, og
Jarsiord til Lareslskerie allene, uden Fællesskab med de Norskez men i den Sted
bruge de Norike disse Fiorder til at siske Torsk og skyde Kobber i, udeii at detkan
og maae sormeenes. J Paßvig Bugten bruge begge Deele at fiske Torlk og Sen.
Kielmse i Gabet af Paßvigs Fiorden, som kaldes ogsaa Bøgsiord, nyttes baade
af de der allene ere Norske, og af Paßvigs fælles Finner som en Alminding eller
Fælled, hvor alle omliggende have Frihed at sanke Ederdun, Eg og Muttebæc.
Paßvigs Finnerne holde og der til om Sommeren, imedens de benytter sig afTorsk
og andet S-oeFiskerie. Reense, som ligger en halv Mil Senden for Klelmsoe,
inde i Paßvigs Fiorden, har tilforn været beboer af Nordmæiid, men er nu ·ode;
dog har den norike Bedker der sin Bolig, for at imodtage og nedsalte Lar. Den
bærer godt Græß, hvilket ogsaa de Rorste staae. Palivigs fælles Finner have og-
saa havt deres Rensdor derpaa. Skoven oveti for-Paßvigs Fiords Bunden er
Fyr , samme strekker sig langti Vester Syd og Sydost ; men denne ligger uma-
geligt for de Norske, saa at de naae ikke dertil, dog bliver den til deres Nytte, thi
de fælles Finner hugge deri og kiore deraf om Vinteren paa Fører ned til Fiorden
med deres Rensdyr.’ Paa Breddell af Fiorden voseerBirkeskov,f hvilken de Norske
selv hugge, ligeledes falder der smaae Thr- hvoraf de samle Stokker paa Teln s.
. i 2 lens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
