Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182« Om- Dtoegexeesroeaosee.·-·-. siig-iv.
Der blev da foreslaaet og sluttet mange for-— Rigetne nyttigeArticlerl , Jbzlant an-
dre lyder den t4de saaledes :· »Hvis der kommer nogen Tvist imellem noget af disse
,,Rtger, enten om Landemcrke, Grændsee,, Friheder, Rettigheder., eller iandre
»Msaader, da skulle 6 eller 12 Schiedsriehtere (Kiendemænd eller Commissarier)
,,tilnævne·s af hvertRige, disse skulle forsare der om al Leylighedeiy siden inddrage
-»-paa en beleylig Sted , og ikke uddrage forend de samme Tvist endelig have ad-
»skilt paa deresgode .Troe, Siels Salighed og Sand-en , ikke ansee Vild, Ven-
·-·.skab eller nogen Eed de ere beheftede med , og det skulle de give beskrevet· » Men
denne medflere nyttige Poster bleve ikkeratisicerede af den svenske Konge , just for
Grændse Dispytcts ikle; thi figscvdtes Autort »Kong·Gölke sorhalede at ra-
kttisicere denne Forhandling, fordi hans Gesandter ikke havde forbeholdet hannem
·-Sprenge Lam, med nogle andre Egne· og Grændser udi Jem«teland, som han
.–meentehorte til Helsingland..,. Det-med maatte det beroe i nogle Aar.
· Men saasin alt det , der sigtede til Rigets Beste, laae den gode Kong
chrilkian lil. paa Hjertet , var det Hain om at see Ende paa de uafgiorte Ting
med Sverige. Hait sendte derfor i Aaret 154o. nyesLegater derhen, saavel for at
handle om andre Ting-, soin og for- at faae Ratisicatioiteii paa det fire Aar tilforn
sluttede Forliig. De samme vare instruerede at forhore, hvad Kong Gukcav stødte
sig mest over Ti Forliget, og hvor-i de Prattensioner bestode—, som han meente at have
—·paa Sprenge Leen i Jemteland, og andre smaae Lande, sont med Rettehvre under
sNorges Ktone, og han vil tilholde sig under Sverige» Ved den sorste Sammen-
komst for disse Underhandlinger bleve disse Poster ikke omrorte, men de svenske
Committetede bragte allene nye Prattensioner paa Beene. Oin det andet undskyldte
—de— sig med Mangel af Instrux. Der blev da i sammeAar, efterKongChrilkjans
.·Forlan·gende, bestemt et net Mode , hvorved Tvistighederiie dog ikke kunde afgio-
res. Men for at ’naaecldyemerkey blev dette Forslag approbe·ret, at beggeKonger
skulle personligen træde i Eonference sammen. ·
· Aaret derefter skrede ogsaa dette , thi den 15. September 1541. vare begge
··Konger samlede i Bremsebroe Der blev efter iang Mellemhandling sluttet det
Bremsebroiske For-drag , hvor det siden 28de Art. bedet-: »Hvis der kommer
,,nogen Tvist eller Uenighed under enten af disse Riger om Regalia, Grændser,
,, eller i andre Maader, da skal der 6 eller 12. Skeedsrættere efter Sagens Leylig-
·-, hed af disse Riger tilsorordnes, med Fuldmagtpaa begge Sider til Grændsen, hvilke
som fornavnte Jrringe ved deres Eed skulle dennem adskille, og ikke for bortdrage,
s-, end det skeet er,«,. Hvor fortie-den denne Artiskel har været, sees af det forigez
thi Sverige havde da allerede begyndt med Grændse Tvistigheden, og en god Sole-
.-ttat.t imelleilt Rigerne var ikke bleven underskrevet af denne Aarsag. Endskiont
der saaledes og paa flere Maader blev arbeidet paa at jevne disse Grændse Tvi-
»siigheder« laae de dog stedse og ulmede. -
, Cfur det Bremsebroiske Fordrag skulde Fred og god Rolighed være imellem
Rigerne i 50. Aar; men i det Aar 1554. var der allerede opkommennye Uenig-
hed, thi da blev derfor den Skyld holdt et nyt Mode til Elsborg, hvilket forene-
· delst andre Uroligheder lsob da forgjæves af; dog blev besluttet om Grændseriie,
. · «: – At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
