Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I de senere
Tider.
Grændse , . » -
» med Norge og Sverige, forefalder intet Nyt-førend vi kommer ttl«Jesntelavd Dgsoekdalm
SVMUE om Difse vare allerede tilforn, nemlig i den Vremsebroiske Fred t det Aar 1 645. Affkaaed»e
Tvlsi
z74 · «·Ø«nt·»920rgee Grændsetty» « Cekxlvt
,, som ikke her kand opregnets» Den’ vestrei Side af Norrige, samt og den sonder,
» som ligger ved det store Ve·sterhav,: .-er imod Havets Brusett og Overskyllelfe be-
,, stiermet med mangfoldige ·sØers sogs sHolmer’ smaae. sog store, som strekker fig langs
,,Norriges Side indtil Enden-,- saa-at man indenskiærs-, det er inden for samme
,-’-Øer, mellem Sundene, kand segle fri for Havsoen med smaae og store Skibe,
,-ude·ii paa nogle faa Stæder-,, hvor Forlandet eller det faste Land staaer bart uden
,- nogen Holme der uden for, saasom Stade paa Sundmsor, samt Jederem Listee
,-, og Lindesnæs i Stavanger Stift. z, ’ SaavidtgasaerRamus; hos hvilken ellers
er at merke, at han nævner· ikke Nordkind· iFinmsaeren",- hvorfra Landet egentlig
begynder at dreie om i Øster og Sydost eller Sondenk saa og at han endnu kal-
der Christiansands Stift med sit forigeNavn Stavanger Stift, endskiont Foran-
dringen alt var skeedt i forige Seculo. Han nævner ikke heller Grændsesetningen
imellem Bahus og Aggershus« 1"661.
J den-seneste Tid er der skeet de storste Forandringer med Noeges Grænd-
ser ; men forend jeg kand handle om dem, maae jeg her-for Tydeligheds Skyld give
en kort Historie om Grændse Tvistighedesrne. Ved den Calniarske Forening
bleve vel alle tre Riger samlede, dog blev et hvert Riges Grændsei agt taget, det
ene skulle ikke udvidet-3 for det andet, men hvor der havde været Tvist om et og ans-
det Stykke, skulle den bilaegges, og et hvert Rige have sine Eiendeele og sit Land.
Derfor findes der i Kong Hanfes Historie, at da de Svenske giorde adskilligeJn-
vendinger imod Kotig Hanfes Hylding, var den een af de fornemste, der handlede
om Rigets Grændser, da ikke allene Gulland skulle restitueres Riger, forend Kong
Hans kunde hyldes af dem; men og de Dispyter, der vare imellem dem og Norge;
angaaende Skizordalen og Svarteqverne skulle forst afgiores. Paa den Tid var
endnu Rigets Grændse regnet fra Gotelf, og fulgte de samme Merker som opreg-
nede ere. Endnu horte Bahtts Lehm Iemteland og Herdalen til Norge, men
siden den Tid ere disse cederede, og en og anden nye Difpyt opkommen og afhandler
Bahuolehn var tilforn den sydostligste Deel af Norge», hvorfra Rigets Grændse
med Sverige begyndte at regnes. Dette Lehtt var i Henseende til Tiden ikke det
forste som blev afstaaet, men det yderste paa sin Kant. Det blev cederet iden for
Danmark .fataleTid, da den svenskeKongeCaleuPcav havde oversvommetDan-
mark, nemlig i den Rosikildske Fred 1658, da Danmark maatte afstaae fra Dan-
mark: Skaane, saarend, Blekind og Bornholm; og fra Norge Bahuolehn
ochundhiems Stift. Siden Norge blev et Rige, har det aldrig været saaind-
knebet, thi der blev ikke allene afstaaet gode Egne, men ogsaa en stor Strækning af
Riger. Bahtts forblev da under Sverige, og har stedse siden været skildt fra
Norge Men da den svenske Konge syntes endnu hcm ikke havde faaet nok fra Dan-
mark, og derfor strax beod Freden og fornyede Krigen , rebellerede Trundhiems
Stift imod dette nye Herskab, slog sig til det norske Partie, og baade ved sin egen
Tapperhed, og ved et lykkeligere Udfald paa denne farlige Krig end der var at for-
mode, blev soreenet med Rorge igien. -
Naar vi nu forlade Bahus Lehmvedhvis Cession er sat ennyeGraendse imellem
til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
