Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. M » Om R.o-rg«ts·»c«izrtendsenk Wz
over. - At. ellers den Paastand, fom Rector-; sendt-inng har. gimtji··desni«1eMateriex«
er ikke dreven for vidt, bevises afArne Eigardfens, Kottg Echems Hofmands,
Nocjtja Regni. Videre- anføres nu ikke om Norges Ret til Finmarken Metr
Sporsmaalet bliver fornemmelig om disse nordlige Grændser? " J de ældste Tider-
sees af uomstodeiige Bevis, at Ganvigen og Biarmeland har varerNorges rette
Grændser. Saa siger Snorre Sturlefon i sit Vers over Kotig Hagen densGamle:s
styrmer vidner i Olafs Sager, efter Fiateyarboken, atesolaf Haralsen;begicere"de«
alt fra Ganvigeit, ligesom Harald Haarfager havde regieret for hamsp Fagurs
fkinna, et Document og gammelt Skrift, som Totsjeeus faa kalder, siger det. sam-
me. Alle disse Bevis anforer Tortæuszi«««halts· Hjii. Rec- Norv. Tom. l. p. 1«62.»
At dette varsikkert nok FimnarkemssGroendse, sees deraf-s» Naar- Hei-mskr«t·ngla,:
eller den norike Kronike, fortæller: at de Norske fore over Ganoigenxogx hen-·
over til- dett ostre Side , heder det , "at— de forlode Finmarkenz men naar de
forlode dett astre Side, komme de igien tilbage ovchaiwigensrtl Fin-
marken. Ingen af alle Søster nævner nogen Tid noget Land eller Eiendomximels
lem Biarmeiand og Finmarkem men fetter demsom fammenstodende Grændse-
lande, hvorfore. de ogsaa undertiden bleve regieredes—af. eenFyrste·, ·og«nndertiden
havde de een og dcn samme Fiettde at bestride– ( ; . - i « « ·
Tilforn er meldet om Dieweriey hvorfraFinmarken blev skaanet som egetLand;
derimod maatte Biarmeland ofte tage imod disse B,esog, hvor-over det er klart-, at
Finmarken endes ved Biarmeland Hvor er nu dette Skiftested? snorre stak-·
lefoit fortæller paa et Sted ,. ·at Eric Hatraidfonxseglede Rord paa Finmarken og
alt til Biarmeland,» og holdt en Slagtniiig med Biarmert1e, og fik Seier og et—
stortBotte, ogderhan komtilbage til Finlsnarken, vardet at hans Mænd-fande den
deilige Jotnfrue Gunnild , der blev hans Hustrue, og sideti saa bekjendt i Histo-.
rien, hvilket findes p. 56. Herafsees, at der blev seglet til Finmarken iNord, og
derfra til Biarmeland. Dette forklare-3 længere hen i samme Skrift ; hvor der:
fortælles, atKolig Olafsaraldsan sendte Karl Heljelander fra Sarpsborg Nord
’ til Trundhietn for at drage i Biarmelands Færd. Thore Hund var med iSel-
fkabet. Da de komme til Biarmeland, lagde de til en Kiobsted, og giorde deres
Marked, og kisobteGraaeskind og Maarikind og Sabel og Mater. DerKiobstevne
var ender, lagde de ud efter den Aae Vind-Arm og opfagde Fredeli med Landsfor-
ket, og der de komme udspaa Havet, bleve de beraadde paa begge Skibene; at de
ville gaae paa Landet igien og reve. Da de nu havde revet, og Biarmerne for-
sulgte dem til Stratiden, seglede de over Gandvig, og siden skyndte Karl sig med-
at fegsle baade Nat og Dag, af Frygt for sin Stalbroder, indtil han kom tll:Re-st.
sturlefon p.253. iq. Hemf kan intet andet dommes end med Torfæo, akGank
vigen er den hvide»See. .Denne Sandhed bliver og ganske klar, naar det agtes,
at Ganvigen udt Grims Saga kald,es.21ustcrviga. Dette Navn kan igien confe-
tckcs— Med dit Nikle -. s01U·de Rotfike .i gamle Dage gave den hvide See, naar de.
kaldte den Østekda»» hvoraf ogsaas Svetanaas bedre for hos- de Norlkc Øster-
kinw og de Danske kaldte heeie Rusland Ostrogakd..Hctmolsc-ij.s Hjn· Stamm-
Det synes ikke at kunde itnodsiges, at denAae Vind-Aag » jo om Muan som
nn kaldes thna, men i gamle Dage blev kaldetVina,— og tobcr ned ved Acscham
. « 3
Hel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
