Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cegttks om vevrse«e Strivkincras — sj-
at giore den ganske Sag til Urigtighed, omendskiont det der fortælles er saa fam-
tnenr«ort, at man vil neppe nogen Tid komme efter den rigtige Sandhed. Dette
skal neppe nogen Steds mere hores end iNorge. Det er bekiendt, hvor længe
Norge har været foreenet med Danmark; ja hvor længe tilforn det havde Enevolds"
Herrer. Men derfor er ikke al gammel Frasagn og Erindring af de smaae Kon-
ger uddod Nei , i hver Boigd fortælles gamle Historier om en og anden af deres
gamle smaae Kongerz der skal vises deres Begravelser, Seierstene og andet mere.
Ingen kan nægte, at jo dette er et meget upaalideligt og uvist Rygte; men mon og-
Hovedfageit kan nægtes? Har ikke saadanne Konger og Graver med-andre Lands-
herrer været der? Paa de Steder og ide Egne, hvor deres Navne ere anforte i-
Historien, treffer vi Rygtet om dem og horer adskillige Historier. At dette ikke ud–
slyder fra den forfattede Historie, viser Uligheden imellem begge. Den meste For-
andring heri har vel Tiden giort, og en kortere og nærmere Tid kommer ogsaa
Sandheden nærmere ·
Den tredie Grund, hvorpaa snorre har bygget sin Kr-onike, er paa de
gamle Visit-. Nu et det vist nok, at detskurrer for os at hsore Viser nævne, efterdi
i vor Tid er Viser næsten Skummet af al Urimelighed , og saadant Toi, som er kun
for Pobelen, og Folk af nedrig og sordervet Smag. Det kan hellerikke nægtes,
at endeel af de gamle Viser, der syntes at have lidt bedre Indhold end den vore
Friere i vor Tid giver dem, jo ogsaa kan give en stor Mistroe til alt detHistoriske,
der kommer i denne Klædning. J denne Sag vil vi lade vores lærde Gram i hans
Forbedringer til Kong woldemarchrjlkojkerfensHistorie tale. Naar han hand-
ler om adskillige Fabler og Eventyr-er, som vare udspredte om Kongen , ligger han
dette til: ,, Hvilket kiendes af den lumpne Vise, som Hr. Peder syv har indført
-, i sin Samling « Derpaa siger han videre: ,- udi min Barndom har jeg ogsaa
» bort synge en Vise om Kotig Woldemar og Tøvelille, hvori Kongen forklarer
,, for Dronning Helvig, hvorfore han var kiced af hende: Jeg har syv Bsorn med
» Tøve, jeg har ingen med dig, men Tsve var Konningens Frille. Og at samme
-, Ord er blevenholden migi Jhukommelsen, er vel kommen deraf, at jeg siden
–ersarede, hvor falskt det var , efterdi Kongswoldemar havde jo med sin Dron-
-, ning 6 Borti fra Atmo 1341 , de bleve gifte sammen, indtil 1353« Hvilkett
-, og deslige flere Observationer have betimeligen virket hos mig den storste Foragt
-, for Viser og Traditioner i Almindelighed uden Bevis, de maae end være af al-
,, drig saa lærde Mænd troede tilforn « Derpaa censurerer han der hos Vjtus Be-
ting- at han synessat have havt nogen Troe til denne lumpne Sladderi hans
Floro Dan. peg. 504. Her sporger Gram: om det er tilladt i en alvorlig og ubun-
den Historie saaledes at spille med Sandhed , og for et Slags Artighed at agere
Fabelhans? Man seer heraf , at Gtam gior Viser og Vers til det samme , sont
man ellers kalder Logn og Sladder; og at man bliver ikke- strax kaldet en L-ogner,
men kan noget lidt undskylde sig med licentia poetica, naar man lyver i bunden
Tale. Her"af skulle sluttes , at de Viser, som den gode snorre grunder sin"cHisto-
rie paa vare ikkun slette Documenter. Men heri maae giores en Forskiel paa de
gamle iser og den nyere Digt. Vore Kiæmpeviser ere samlede langt henne i«
de nyere Tider , og ere tkkun· de gamle stimledeTraditioner, oversatte let Slags
i cl 2 Vers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
