Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fordi de· ere
uskikkede.
(a) af Uvi-
vender-.
(b) fordi de
ere Fremtræ-
de,
og derved
kiender ikke
Landet-
38 Om Rorges Skribenter-e. ·cap. 11.
findes dog neppe hverken nyttigt eller unyttige i den Tid. Nu er det vist nok, at
saadanne Ting kan gierne være bortkomne formedelst idelige Krige, Brand og Ro-
verierz men deri bliver dog ingen Nytte i Landets Kundskab, thi det, sont er for-
fattet og udett Pnblication bortkommen, er det samme som ugiort, uden for saavidt
det kunde tiene til en Undskyldning for de Tiders Folk , at de, som dermed bnrde
have at bestille , havde heller ikke været orkesl—osez hvilket beroer dog paa fineGis-
ninger, og som uvist staaer for sit Værd. Hvad vi med Sikkerhed vide, er, at be-
kiendte Skribentere og nyttige Efterretninger ere faa.
Men naar Skribentere paatage sig-, at afhandle den Sag, hvortil de ere
uskiikkede , er det uvist, om det meget overgaaer Intet. J de sgainle Underretnin-
ger om Norge findes adskillige, der skrive , og fortælle adskilligt om Landet, hvil-
ket er aldeles urigtigt. Vi ville ikke beskylde dem for Uredelighed3 men de katt al-
drig frietages for Uvidenlyed. Saaledes haves nogle faa Ting i saxonjs com-
mentariolo, og ligeledes noget lidt fra Adamo. Canonico Bremensi. Den for-
ste skriver her med Myndighed, lige som han vidste Sagett vel , og derfore kan
mindre undskyldesz den sidste derimod tilstaaer sin Uvidenhed, og i det han anforer
sin Sagsmand , lægger halt Skylden fra sig , saa at, dersom Rygtet ikke var rig-
tigt, er han frie for Ansvaret. Imidlertid har det dog den Beskaffenhed, at paa
saa los en Grund sættes oste store Bygninger, og andre, som siden foretage sig at
handle om samme Materier, pleie følge den forste Ridsning, som noget sikkert ;
deraf kommer det , at saa mange af de senere Tiders Skribentere begaae samme
Feil, sont de forste. Matt undrer derfor over, hvorfra en Rurger Hermannjdes
og flere har sine Fabler og Relationerz men naar vi komme til disse forste Kilder,
sees hvoraf de ere oste , og fordi andre har ikke Leilighed enten ved egen Erfarenhed,
eller andres undersogte Beretninger, at komme Sandhedelt nærmere, staaer det
forste som uryggeligt. Det er saa godt sont en almindelig Feil , at naar en aller-
ferst begynder, at fortælle noget om et ubekiendt Land , vil han gierne have saa-
danne Rariteter frem , som tilforn har vceret ubekiendte, og hvis lige ere uhorte
Det forste Rygte fra saadant Sted meddeler gierne underlige Ting, hvoraf de fle-
ste siden gemenligst svinder hen, naar Sagen noiere eramineres. Derved fvlger dog
dette, at den Sats, som forst er indkommen, og har samlet nogen Hævd, vil ikke
let lade sig uddrive igien, og det, som er grundet paa Uvidenhed, bliver ofte for-
fegtet med stor Vittighed.
Det er en stor Mangel ved Underretningerne om Norge, at de fleste begyn-
des af Fremmede, der idet meste maa ansees som ttskikkede til at beskrive et Land
neie, og det allerhelst, naar de videsaa lidet om Landet, som om Morge. Det er
vist nok, at Fremmede , der faaer en god Indsigt i et Lands og dets Jndbyggeres
Beskaffenhed, kan skrive med mere Frihed og mindre Partiskhedz dog synes dette
at gielde mest , hvor der er giort en god Begyndelse tilfortt , men hvor de skal be-
gynde ligesom aprimo fremme- eller fra det allerforste af, feiler der gierne alt for
meget til at kunde udføre en saa stor Sag. Htiad Norge herndi angaaer , er der
og adskillige Tiitg, som endmt formerede Vanskeligheden i dette Verk, thi der var
noget eget baade hos Landet og Jndbyggerne. Landet er stort, er og efter sin Sto-
relse lidt bebygget, de sode Bjerge og lange Heder sere Skrek med sig; isxxidan
. rygt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
