Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Supper - A. Supper af Kjød - Suppe med Kaal og ristet Brød - Suppe paa Brüsselerkaal - Puréer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SUPPER. 151
glaserede. Meget varm og god Bouillon serveres særskilt hertil, og, hvis
man har Kalvebouillon, tilsættes noget heraf, for at Suppen kan faa en
smuk Farve; ved denne Tilsætning vinder den ogsaa i Smag.
A n m . M a n m a a lægge Y æ g t paa, a t B r ø d e t bliver m ø r t o g s t æ r k t
brunet, samt at Kaalhovedet bliver kogt for sig selv, for at det ikke skal
give Suppen Smag af Kaal.
De, der nøjes med nogle ristede Brødskiver paa Overfladen af en
fed Bouillon og med Rødder, kogte i Vand, ere langt fra at lave denne
Suppe saaledes, som den bør være.
Suppe paa Briisselerkaal. *
Potage ä la Saxe-Cobourg.
Va Time; til 14 Personer.
3 Potter enkel Bouillon, 75 Brüsselerkaallioveder, 40 Kvint magert Flæsk, 20
Kvint Smør, 2 Skefulde Mel, J/2 Pot Mælk, 20 Queneller af Hønsefars, Crou-
tons, 1 stort Rødløg, Peber, Sukker, Salt.
Flæsket og Løget skjæres i Skiver og sættes med Smørret over
sagte Ild i 10 Minuter. Brüsselerkaalhovederne, der ere kogte i Forvejen,
trykkes godt af, hakkes fint, lægges til Flæsket og koges 5 Minuter; 2
Skefulde Mel, den kogende Mælk og Bouillonen tilsættes og koges 10 Mi-
nuter under fortsat Piskning. Krydderierne lægges i, Suppen sies, skum-
mes og serveres med Croutons.
Puréer. Herved forstaar man Stoffer enten af Plante- eller Dyre-
riget, der ere kogte og derpaa drevne gjennem en Haarsigte; saaledes
Grønsager eller finere Kjød af Høns eller Yildt. Spædte med Bouillon
kunne de alle anvendes til fortræffelige Supper, der baade ere nærende og
let fordøjelige. Benyttes der Kalvebouillon eller Consommé, blive de mil-
dere og behageligere samt mindre hidsende. — De, der holde af Ærter og
Bønner, men ikke kunne taale disse Spiser paa Grund af de ufordøjelige
Skaller, kunne uden Ulempe nyde disse Bælgfrugter, naar de serveres
som Purée.
P u r é e r p a a G r ø n s a g e r have e n særlig Anvendelse s o m Biretter
eller Garnering til Kjød af alle Slags; men i Modsætning til, hvad der er
sagt om Suppepuréerne, bør disse ikke spædes, men snarere koges saa
meget ind, at de faa en passende Fasthedsgrad. De beskrives hver paa sit
Sted under Grønsager.
Uagtet man har bestræbt sig for at angive bestemte Forhold ved
Puréernes Beredning, hændes det dog, at disse ikke forekomme fuldt til-
fredsstillende, thi de forskjeilige Grønsager kunne være meget forskjeilige
indbyrdes, hvad Kraft m. m. angaar, ja de samme Slags Grønsager kunne
endog frembyde betydelige Afvigelser i flere paa hinanden følgende Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
