Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g Blaise Pascal.
hellige Bernhard, den chevaleresque franske
Natur sin Dragelse mod de lette Passioner,
de smaa, fine Behageligheder, halvt Leg,
halvt Alvor, som i Grunden er fremmed i
vor egen Races Følelseliv.
Hans »Discours« er en liden, graciøs,
aandfuld Fremstilling af Iagttagelser og
Oplevelser paa dette Erotikens aller uskyldigste
Omraade.
»At elske og ikke turde tilstaa — det har
sine Kvaler, men ogsaa sin Lyst. Øjnene
tændes og fordunkles i samme Nu; og mærker man
end ikke, at ens Sindsbevægelser gives synderlig
Agt paa af hende, som er Aarsag i dem, — saa
er det dog en Tilfredsstillelse at føle al denne
bølgende Uro for en Dame, der er det saa
vel værd.«
»Jo længere Vejen er i Kærligheden, des
fler Tillokkelser har den for de fint følende.« —
»Den første Virkning af Kærlighed er en
varsom Omhu, en dyb Ærefrygt for den, man
holder af.«
»Naar man er borte fra den, man attraar,
har man Hovedet fuldt af Planer om at gøre eller
sige en Mængde Ting. Men naar man er nær
ved, staar man ubeslutsom og taus ... Men
i Kærlighed har Taushed ogsaa større Værdi
end Ord.« ;
»Ofte vover man ingen Indsats af Frygt
for at tabe alt — og maa alligevel stevne frem;
— men hvem kan sige netop hvor langt? —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
