Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunvald og Emma - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
hver. Og de var saa snille og kjække og taal-
modige; de hadde saa vondt for at komme hjemme-
fra, de fleste, og saa meget ekstra slit naar de
gik tilbake efter denne stunden ved børnenes syke-
seng, men de var saa ømme og milde og fulde av
opmuntring til sine smaa, mens de sat der, Og
de viste saan deltagelse for hinandens børn, at
Emma blev ganske ydmyk. Ingen av dem visste
hun bare var stedmor til Guldborg, og de trøstet
hende saa pent. Emma hadde en dunkel, bevæget
følelse av at hun blev indviet i et trofasthetens og
modets søsterskap, og hun gik ind i det med en
underlig stille andagt i sindet.
Det hændte at Gunvald kom der om lørdagene
og de gik sammen hjem. Naar de hadde sittet
slik med hinanden ved Guldborgs seng, hadde
Emma ofte saan lyst til at ta og lægge sin baand
i hans. Der dæmret en følelse i hende; hun ante
den var større end hende selv, endda hun ikke
ante, hvad den har bygget og baaret — en følelse
av at det gjaldt uendelig meget mere end lykke og
ulykke for hende selv at hun og Gunvald holdt
sammen haand i haand.
En kveld i november, da Gunvald kom hjem,
sat jormoren i stuen og drak kaffe med Emma.
Han stanset litt genert og blev endda mere for-
legen da fru Holmen — jormoren — gav sig til
at spøke med sønnen, som var underveis nu.
Er du syk, spurte Gunvald, da fru Holmen
var gaat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
