Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter Han-Kejsernes Periode fulgte en politisk Splittelsestid med 3,
senere 2 Riger, indtil Rigsenheden atter blev oprettet af
Tang-Kejserne 618—907 ef. Chr. Deres Regeringstid var atter en
Storhedstid i Kinas Historie. Kina var Verdens mest civiliserede Land,
medens Europa befandt sig i Middelalderens Mørke. Rigets Grænse
naaede det kaspiske Hav, og kinesiske Handelsskibe sejlede helt
vest-paa til Aden i det sydlige Arabien.
Efterhaanden blev dog Tang-Dynastiet
svagt" og tilkaldte en Tyrkerstamme,
som lod sig anvise Bostavn indenfor
den store Mur; dermed begyndte
Tyrkernes Ophold i Kina. Da den sidste
Tang-Kejser døde 907 ef. Chr., steg
Virvaret, og i Løbet af 55 Aar
regerede 6 forskellige Dynastier. Men saa
kom i 960 e. Kr. Su/zg-Dynastiet, og
det genoprettede bl. a. Forbindelsen
med Europa. I Begyndelsen af det 12te
Aarh. var det dog ude med Kinesernes
Selvstyre. Først erobrede Mantsjuer
det nordlige Kina, efter dem kom
Tun-guser, og 1211 rykkede
Mongol-Fyrsten Tschengis Khakhan, o: den store
Herre over Herrerne, ind i Pe king.
Ved hans Død naaede Riget fra det
japanske Hav i Øst til Sortehavet i
Vest og omfattede foruden det
nordlige Kina bl. a. det halve af det
europæiske Rusland og store Dele af
Sibirien ; og under Kublai Khan var hele
Kina under Mongolernes Scepter. Hans Hovedstad Khanbalik, o:
Khanens Stad, er det nuværende Pe king.
Under Mongolkejserne blomstrede Kinas Handel; men efter
Timur-Khans Død gik det tilbage med Mongolernes Magt, og den sidste
Kejser blev styrtet 1368, hvorefter det kinesiske Dynasti Ming sad
inde med Magten 1368—1644.
Under Ming-Kejserne falder Europas Renaissance med Opdagelsen
af Søvejen til Indien 1498; og allerede 1514 kom portugisiske Skibe
til det sydlige Kinas Kyster, men uden at Mandskabet fik Tilladelse
til at gaa i Land. Nogle Aar senere opnaaede dog Portugiserne Til-
101
Fig. 34. Kinesisk Kriger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
