Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
vel og vers 11: hvordan du nu maa lide] befinde sig
(forældet bet.). V. 12: En Diævel skulde digey kunde fra
mig slide] infinitiv.
Side 32, v. 3: Han for at skuffe mig o. s. v.] budet. V. 13:
Mas ør] ma soeur, her dussøster, veninde.
Side 33, v. 29: Kun maatte Hiertet ey Fornuften [-undertrykke]-] {+under-
trykke]+} konjunktiv.
Side 34, v. 2: At Mads foragter ey, den ham har før [-foragtet]-] {+for-
agtet]+} Det relative pronomen er udeladt, men demonstrativet
har indtaget relativets plads og faaet relativ betydning. Se Løkkes
gram. § 145. anm. 3. Nyere danske udgaver (Boye, Levin) sætter
først komma efter demonstrativet, hvilket ikke blot strider mod
Wessels egen interpunktion, men endog ødelægger verset, idet
Hemistichen „falder splittergalt". V. 5: For Solens Opgang]
før. V. 16: I Morges Taarefuld] Sammensatte adjektiver og
adverbier, hvis første led er et substantiv, skreves paa Holbergs
og tildels endnu paa Wessels tid med stort
begyndelsesbogstav-snart med, snart uden bindetegn mellem begge led. V. 18:
Seigneur] herre, fransk tiltale for højtstaaende personer, derfor
almindelig i den franske tragedie. V. 22—23: Men det er
kun en Skiæbne, mod hvilken du omsunst, ogjeg.
mig vilde væbne] en næsten ordret gjengivelse af Peder
Paars’ valgsprog (Peder Paars 1ste bogs 5te sang). Omsunst.
en for Wessel eiendommelig skrivemaade, der trods sin urigtighed
maa bibeholdes, da han lader ordet rime paa gunst og kunst.
Side 35, V. 10: Madam] tiltaleform i den franske tragedie baade
til gifte og ugifte kvinder. V. 20 o. fl.: Jeg kiender mig for
vel til mig at bilde ind, at hele Verden var udi et
Kalve-Skind, fordi jeg byttet bort en Elsker med en anden]
en dunkel talemaade, der allerede findes hos Snorre og endnu
forekommer i enkelte norske og danske mundarter. I almindelighed
synes kalveskindet opfattet som en maalsbestemmelse, snart
som flademaal (hvad der kan dækkes af et kalveskind1), „ikke
større end et kalveskind"), snart som rummaal (hvad der kan
indesluttes i et kalveskind, „være i et kalveskind"). Saaledes
fortæller man f. eks. i Telemarken om graagaasen, at den flyver
og maaler verden, idet den skriger: „Bare et kalveskind!" At
synes, at noget saa stort som verden (undertiden himmelen) ikke
1 Maaske oprindelig et stykke land af et skinds skyld; man regnede nemlig paa
mange steder afgiften af jorden i skind ligesom paa andre steder i „voger fisk".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
