Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Thor1.
149
jeg orkede, mens jeg i mit stille Sind tænkte paa mine
Kjæres Liv og Lemmer, som visselig i denne Stund ikke
var stort værd.
Familiens yngre Medlemmer viftede i ubevidst
Uskyldighed med sine røde Topluer og raabte Hurra, mens de
ældre sad blege og holdt sig krampagtig fast til Sæderne.
— Jeg saa intet mere. Taarerne trillede ned ad mine
Kinder, som tilsyneladende struttede af Velvære ved idelig
at udstøde:
„Prrrrrrrro — Prrrrro — Fola „Thor" — Fola —
Sagte — Prrrrrrroooo —!"
Forgjæves hørte jeg en bønlig Stemme bag mig:
„Kjære dig, kan du ikke være saa snil og kjøre lidt
langsommere ?"
Bevares vel, intet skulde være mig kjærere. Jeg
skulde saamænd gjerne have overladt baade „Thor" og
Tømmerne til den første og bedste Travkjører. Hvor jeg
i dette Øieblik misundte f. Eks. dem, som holder
Regjeringens Tøiler! Ifald de kjører for fort, kommer altid
no’n og tar Kjøregreierne fra dem. Jeg kunde ikke slippe,
saa inderlig gjerne jeg end vilde.
Vi var komne ud paa Landeveien. Det gik ustanselig
med samme Fart, hvorhen havde jeg ikke Begreb om.
Bønderne, som vi mødte med sine Torvlæs, veg
forskrækkede tilside, helt ud paa Grøftekanterne, saa de stod
i Sne til midt paa Livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
