- Project Runeberg -  Percival Keene /
209

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

209
stykke videre; men just som jeg kravlede opover
en klippeblok og holdt mig fast i en busk, løsnede
denne, og jeg kom paa glid og drattede mange fod
nedover mellem denne stenblok og en anden lige
overfor den.
Jeg fik ikke nogen større skavank og kom
atter paa benene. Da jeg saa mig omkring, op
dagede jeg, at jeg befandt mig i en hulvei mellem
klipperne, der førte baade opover og nedover, —
ganske rigtig, jeg havde tumlet ned i den hemme
lige sti, som jeg netop ledte efter. Glad over
denne opdagelse satte jeg nu afsted med friskt
mod, og om en halv time havde jeg naaet over
den høi, som dannede kløften, og landets indre
laa nu foran mig i stor udstrækning. Da jeg var
meget træt, satte jeg mig ned for at styrke og
hvile mig ud, inden jeg fortsatte min vandring.
Saa er jeg da endelig paa fri fod, tænkte jeg,
og jeg kom til at huske paa min mor, mit skib og
min kaptein — gamle Culpepper, Tommy Dott og
Bob Cross. Jeg faar se dem igjen allesammen,
tænkte jeg, og slige historier, som jeg da kan for
tælle dem. Saasnart jeg havde hvilt mig ud og
pustede let, tænkte jeg, det var bedst at sætte ivei.
Jeg havde ikke gaaet mere end et hundrede
alen, førend jeg syntes, jeg hørte en støi, som om
nogen nærmede sig. Jeg lyttede — jeg følte mig
sikker paa, at saa var tilfældet, og jeg hørte til
lige en hund, som gjøede hæst. Støien blev snart
stærkere og stærkere — det var vist nogen, som
holdt paa at bryde sig vei gjennem kratskoven,
der dækkede fjeldets sider.
Et minut senere blev jeg vår en mand, som
kom opover høien med raske skridt og gik lige
mod mig. Idet han nærmede sig, skulde jeg næsten
Marryat: Perciral Keeno. 14

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free