Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller den anden del av folket tilbake til praktisk trældom. Naar
Stockholmskonferancen pludselig har aapenbaret at disse stats
kirker nu er sterkt interessert for arbeiderspørsmaalet, har der
derfor baade fra katholsk og fritænkersk hold faldt mere men
neskelige end kristelige bemerkninger om at Luthers og Cranmers
arvinger er altsaa omsider blit var, hvem som f. t. er vore «stor
mechtige herrer og arveforster». Statskirkerne har saa ofte før
maattet finde en modus vivendi, hvorefter de kunde ta op meget
som fra først av ikke bare var væsensfremmed for dem, men som
de av alle kræfter strittet imot — selve den «aandsfrihet» som
de efterhvert har lært sig til at prise er aldeles ikke luhersk eller
calvinsk men overveiende en frugt av de syttenhundredetallets
aandsstrømninger, hvis mest dramatiske repræsentant paa vore
kanter het Struensee.
Likeledes er det mere menneskelig end kristelig, nåar der
fra katholsk side har været mumlet om at de «reformerte» kirke
samfund først rykket ut i missionsmarken for alvor, da der paa
grund av stormagternes koloniseringspolitik var forholdsvis liten
fare for at missionærerne skulde bli blodvidner. Den katholske
kirke har drevet hedningemissionen uavbrudt siden St. Peter og
St. Paul levet paa jorden. Paa folkevandringernes og vikinge
togenes herjinger i katholsk land svarte kirken med at sende
missionærer ut iblandt herjerne; blev kloster og kirker brændt,
munke og nonner myrdet, la benediktinerne ivei for at omvende
morderne. Naar en indsender i «Gula Tidend» for 2. februar d. a.,
Tollak Mathiesen, minder om at kristendommens indførelse i
Norge gik ikke av uten at ogsaa det gamle hedenske livssyn fik
sine blodvidner, saa tror jeg sandt at si, vore fædre fandt ikke
det saa gyselig endda: den moderne type av sutrepiker som skri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
