Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
„Ja, Du", svarede Commandeuren og smilte
lunt. „Der er jo ingen Mening i, at den skal staa
til efter min Død. Jeg nænner dog aldrig at trække
den op i Enrum, men vil Du give mig et Glas af
den, naar jeg kommer her. saa har jeg Fornøielsen
af den, saa længe den varer, og naar den er drukken
op, kiler jeg paa Cognac’en, som Du raadede mig
til. De dumme Griller er jeg kureret for!"
„Naa, det var jo prægtigt!" svarede Admiralen,
og efter Middagen nød Commandeuren det første
Glas af sin sidste Flaske.
Admiralen troede virkelig paa, at
Commandeuren var kureret. Men da han et Par Maaneder
efter saae sin gamle Ven i Smug lette paa Flasken
og holde den op for Lyset, og da han saae det
Blik, hvormed han gjorde det, blev han klar over,
at kureret var han alligevel ikke, og saa betroede
han sig igjen til sin Kone og fik igjen et godt Raad.
Nogen Tid efter var der Middag, større Middag,
hos Admiralens. Efter Bordet sad Herrerne i
Rygeværelset, og Talen faldt da paa en fælles Bekjendt,
en gammel Ven, der nylig uformodet var gaaet bort.
„Ja, vi er Alle Vorherre en Død skyldige",
bemærkede En.
„Og Døden lader sig ikke narre", sagde en
Anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
