Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
»Ja,« sagde han, »netop derfor var det,
jeg spurgte, om jeg maatte kysse Dem. Havde
vi ikke haft den Aftale fra forleden, havde jeg
kysset Dem uden Forlov. Men jeg staar ved
mit Ord: jeg er overfor Dem ganske, som De
selv vil have mig. Og saa taler vi ikke mere
om det.«
Han sagde det høfligt og smilende, uden
synligt Spor af Skuffelse eller Fornærmethed.
Og Resten af Aftenen var han stadig lige
høflig, veltilfreds og smilende. Dog, hvor
forandret!
At den uforstyrrelige Bonvivant, der ved
Souper’en og bagefter med overbærende
Velvilje underholdt sig med en naturligvis altfordum
og ubetydelig lille Pige, var den Romeo, der
lige i Forvejen havde gjort samme lille Julie
hed i Kinderne — nej, det var endnu mere
ufatteligt end den pludselige Forvandling, der
forleden skete med ham. Hvordan mon han
egenlig er? Han gør i Grunden slet ikke
Indtryk af at være Skuespiller; tværtimod, der
er saa lidt Positur ved ham. Alligevel har
jeg en Fornemmelse af, at han hele Tiden
spiller Komedie, og at det morer ham at for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
