Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Længer ude i Gaden mødte jeg Sivertsens.
De gik ovre paa det andet Fortoug, men aldrig
saasnart fik Spektakelmageren Øje paa mig, førend
han med sin unge Kone under Armen gjorde Front
over mod mig og sænkede Hatten heelt ned mod
Stovler11e. Det saae ogsaa ud som en Gratulation.
Paa Langelinie var Ekvipagertie ude at sole
sig. J en af de smukkeste sad et Par anseelige
Herrer i Pelskapper. Den ene af dem kjendte
jeg fra min Ungdom, skjøndt vi i den senere Tid
efter en stiltiende Overeenskonist ikke plejede at
hilse hinanden. Det var en Persoii, der, efterat
alle andre Veje var ham afskaarne, havde gjort
en Slags Karriere ved det sig saakaldende Hof,
og som siden den Tid havde antaget Beskyttermine
og er for at være altformaaende i »Befordrings-
væsenet«-. Jeg var just midt i en stor Flok Pro-
menerende, da bemeldte Herre kom kjørende, og
greb derfor saameget ivrigere den gunstige Lejlig–
hed til at kaste et Blik ud over Sundetz men
denne Gang kjendte han mig. Hati slog Armen
saa langt ud af Vognen som haii kunde, og raabte
af alle Kræfter med det meest naadige Patronstnil
over hele Ansigtet, idet han gemytligt nikkede til
mig: »God Dag, god Dag! — Det kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
