Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Stor havde Suderup altid været, men dob-
belt imponerende var hans Storhed bleven fra det
Øieblik, da han optraadte som Ægteskabskandidat.
Naar han talte til Familien om sin Stilling i
Jylland, skulde man troe, at hele Halvøen tilhørte
ham, og naar han talte med Fremmede om sit
Giftermaal, kunde de let faae den Tro, at han
var bleven besvogret med lutter Fornemheder og
kunde vente hele Formuer i Medgift. Uagtet den
fornemme Deel af Familien var kommen saalidt
i Berorelse med Brudeparret, sont det var muligt
uden at bryde med Formen, hed det nu først og
sidst: »1nin Svoger Justitsraaden«, »vor Tante
Generalinden« (Enke efter en Generalkonsul) og
»vor gamle Onkel, Kammerherren« (en pensioneret
Hofidiot, der i Grunden sletikke stod i noget
Slægtskabsforhold til os); selv min Ringhed be-
tegnede han som »min Svoger Jonas — den
rige Tværmose, som De nok veed««, og et Par
unge Handelsmcend, med hvem vi knu ved et
genealogifk Kunststykke kunde godtgjøre vort Slægt-
skab, kaldte han »min Kones Fættere, disse be-
kjendte Pengemcend»·« uagtet de hørte til den
Slags Grosferere, der tager Pakhuus og Kasse-
kiste med, naar de gaaer ud at spadsere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
