Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Enden paa Ærgrelserne - II. Ingen kan undgaa sin Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6iy
Som et umyndigt Barn, der er angst og bange
For at træde i Kjoleslæbet det lange —
Sige et Ord, der ikke er net —
Bære en Sløjfe, der synes koket —
Skrive en lystig rimet Billet —
Tro et Mandfolk lidt mer end en Slange —
Tilstaa, hvorfor jeg har let eller grædt —
Vise mig ærlig paa Rette og Vrange —
Synge et overgivent Kuplet —
Spille Musiken til Offenbachs Sange —
End sige: tænde en Sigarét!
Du, der næppe endnu har talt
Et Dusin af Fødselsdage,
Du har derimod Lov til Alt:
Du kan juble, og Du kan klage,
Du kan vælge, og Du kan vrage.
Du kan sky, hvad Du ej kan fordrage,
Hvad Parti Du vil, kan Du tage,
Du kan trodse Modernes Tvang,
Bære Din Frakke kort eller lang,
Sætte Hatten fremad eller tilbage,
Le ad hver Daarskab, der her gaar i Svang,
Og naar Stuen og Byen Dig bliver for trang,
Flyve ud, flakke om i Vester og Øster
Og tænk en Gang:
Du har rigtig »virkelig« Kammerraads-Rang,
Ak! — Du kan fri til hvem, Du lyster!
Men tro dog endelig ikke, at jeg
Misunder Dig Lykken — ingenlunde! —
Jeg vilde tvært imod ønske Dig
En, der var større endnu, hvis jeg kunde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
